48O NORDRE BERGENHUS AMT. et p1anteanlæg i Nordfjord, et i Søndfjord og et større anlæg paa den selvgjærdede, fredede Risnesø i Hyllestad herred i Sogn. For fremtidige plantningsarbeider er Florø præstegaardaskog sat under forstvæsenets forvaltning, og de faa rester af naale- skog, som der findes, er fredede for hugst. Denne udmark er ganske fri for beitning med sau og gjet. I nær 20—25 aar er der drevet skogplantning paa Florø, senest paa præstegaardens grund. Paa Moneset nær Mo landbrugsskole er en liden planteskole, ligesaa ved selve skolen. Nogle smaa plantede skoganlæg her er adskillig ældre end de østlandske og nordenfjeldske. Den lille plantning i de bratte magre sandbakker paa gaarden Foss i Sogndal hører saaledes til forstvæsenets ældste. Den er høist ubetyde1ig, kun paa omtrent 12O0 træer, men dog ikke uden interesse. Før bep1antningen var bakkerne udvasket elvesand samt runds1ebne smaastene fra terrasser. Paa Fossebakkerne var der aldeles intet at slaa og yderst lidet at gnave for nøisomme faar, hvorimod der randt større og mindre sandstrømme, hvor der var gravet efter veigrus og mursand. For plantningen er fredningsbestemmelser ufuldkomne, og indhegningen er kostbar; og dette er en hindring for de nøgne vidders beplantning med ny skog. Her plantedes almindelig furu, almindelig gran og lær-ketræer og et par hundrede buskfuruer til beskyttelse. Halvdelen af træerne plantedes vaaren 1869 og den anden halvdel vaaren 1870. Træerne hentedes fra J æderen. Den almindelige furu, der efter sin natur mindst generes af solheden og magerheden i sandbakkerne paa Foss, tog først til at skyde vækst —— første aar indtil 9 tommer, andet aar indtil 16 tommer, tredje aar indtil 25 tommer. Dette var en hurtig vækst hos unge træer, der ved udplantningen ikke var høiere end 2—3 tommer. Nogle faa bøiedes af sneen, men de aller- fleste klarede sig uden bistand, de tyknede alle til og har siden ikke været udsatte for nogen fare. Lærketræerne begyndte dernæst at skyde i høiden. De tyk- nede til med det samme og led ikke af snetryk, hvorimod de paa hede sommerdage hang tørstige og matte med naalene. Det er for at hindre sol og vind fra at trænge ind i anlæggene og for derigjennem at paaskynde væksten, at man planter saa tæt som i 2 alens afstand til hver side. Granen, hvis rodsystem ikke søger dybden, men holder sig tæt under —jordskorpen, gjør kun kortere topskud, indtil den har faaet dækket sine rødder ved tæt greneskydning til siderne Granerne tog derfor senest fat, og skjønt de senere har vokset
