456 NoB1)B1Ð BERGENHUs AMT. Amtets kyststrækning har gode betingelser for en rig mosflora. Særlig er her leueirmoserne (hepati(—æ) vel repræsenterede, og neppe noget andet sted i landet har en saa frodig og artsrig levermose- vegetation. De forekommer paa fugtige fjeldsider og i skygge- fulde urer. A.1—terne er væsentlig vestlige former, især saadanne som findes paa de britiske øer. I havet udenfor amtets kyst er der rig flora af alger, hvis større arter er vel kjendte af befolkningen under navnet taug og tare. Fæstet til klipper og stene danner enkelte arter hele under- sjøiske skoge. Paa grundere vand, hvor bunden blottes, naar det er fjære, vokser arter som blæretangen (j“uCas ve.s-iculosus) og grise- t(mgen (ásCophyllu-m nodosumj. Den første af disse har i løvet svømmeblærer, som bidrager til at holde den oppe i vandet. Paa noget større dyb findes blandt andre de tre tarearte1—: Storta1—en (laminaria hyperborea), smaataren (laminaria digitata), bladtaren eller sukkertaren (laminarZia saCcharina), og butaren (álaria (1seulent(§). Det er store planter med brunlige, læderagtige blade, der udgaar fra en kortere eller længere stamme. Under voldsom sjø i stormende veir bliver de løsrevne fra klipperne, hvor de er fæstede, og slyngede op paa “land, ofte i store masser. Samtlige disse arter kan anvendes som gjødning, flere arter bruges desuden som kreaturfoder, og endelig indeholder asken af enkelte ikke ringe mængder af jod. Floraen i de indre dele af amtet. Nogle af de plent-ei-, som tilhører det atlantiske floraelement, vokser ogsaa inde ved amtets fjorde. I sin almindelighed aftager dog antallet af de karakteristiske kystplanter indover i fjordene, og de erstattes af arter, som mangler i kystegnene. Ved Sognefjorden naar en del kystplanter helt ind til Balestrand og Vik; de naar længere ind paa nordsiden af fjorden end paa sydsiden. Østligere end til Balestrand gaar kun følgende arter: RevlZjølla (dCigital12S purpurea), bustese1) (juncus sguarrosuäs), det lille græs a-iropMs præ(m:, linnrøyr (hol(“us moll-is), be-rgtelg O)olysti(:um oreopteris), bjøImkamb (ble(Phm1m spi(:an t), vallsaks (narthe(“ium ossij’ragum) og en stor-r-art (carex puliCavis). Revbjølla gaar ind til Vik paa sydsiden af fjorden, men paa nordsiden vokser den helt ind til bunden af Fjærlandsfjorden og i Henjumsdalen i Leikanger; paa det sidstnævnte sted er den funden mere end mandshøi og med indtil 126 blomster. Hvor den standser, møder den sin konkurrent torhjelmen (aConitum sep- tentrionalý, med hvem den ikke pleier at forliges om pladsen. I de inderste dele af Nordfjord, i Loen og i Stryn, vokser imid- lei-tid de to planter i selskab med hverandre. Inde i fjordene vokser et par af de atlantiske planter, ikke i de lavere egne, men i fjeldlierne; saaledes vokser bergtelg,
