I—’.EDRIFT. 4 17 senere tid ophørt med at beholde osten i maven og beholder kun maveskindet. Ogsaa maverne af unge kid benyttes som kjæse og behandles paa samme maade som kalvemaverne. Kjæsen be- nyttes enten saaledes, at man først udbløder skindet med indhold i koldt vand og derpaa lægger det hele ned i ystekjedlen, eller ogsaa afsiler man vandet, hvori kjæsen er udblødt, gjennem en klud og helder vandet i kjedlen. Benyttes lunkent vand til ndblødningen, udsætter man sig for, at kjæsen surner. Bx“imost eller mysost Mysen efter gjeteostystningen indkoges («sjoes») altid til mysost. Naar osten er optaget af kjedlen, gives mysen et opkog, hvorved «mjoren» — fedt og rester af ostestof — afsætter sig paa overfladen. Denne skummes nu af i en mængde af 6 til 8 liter af en ystning paa 50 liter. Naar mjoren er borttaget, fyrer man temmelig sterkt paa under kjed- len. Jo raskere kogningen foregaar i førstningen, des lysere bliver mysosten. Efterhvert som inddampningen foregaar, for- mindskes varmen. Mjoren kjærnes, og kjærnemelken af denne tages med i mysen, naar indkogningen er noget fremskreden. Ønskes mysosten saa fed som muligt, tilsættes mjoren uden at kjæmes. Under den sidste del af kogningen maa der stadig røres i kjedlen for at hindre bundsætning og svidning. Naar indkogningen er blevet fuldstændig, d. v. s. naar massen er blevet saa tyk som nykogt grød, tages kjedlen af ilden og sættes ud paa tunet, idet omrøringen fortsættes, indtil massen er blevet kold og tyk som deig. Denne pakkes nu enten i form, eller ogsaa formes osten med hænderne til terniugdannede stykker paa 1O til 15 cm. i hver kant og 15 til 20 cm.s høide. Efter nogle dages tøi-ring er mysosten brugbar handelsvare. Til 1 kg. mys- ost medgaar mysen af omkring l2 liter melk. Man regner at faa lige vægt af melkost og mysost, dog noget mere mysost om vaaren og mindre udpaa høsten. Mysen efter ystning af sød eller skummet komelk indkoges til mysost paa samme maade, men giver en tarveligere og min- dre eftersøgt vare, der kun opnaar halv pris mod etemysosten. Undertiden medtages kjærnemelken under indkogningen til mys- ost. Man udskiller isaafald først kjærnemelkens Ost ved kogning og afsiler mysen, der straks kommes i kjedlen sammen med den øvrige myse. Naar indholdet har naaet suppetykkelse, tilsættes kjærnemelkosten. I de herreder, hvor gjeteholdet spiller nogen rolle i stølsbedriften, lages af gjedemelken hvidost, der bruges paa samme maade og sælges i omtrent samme udstrækning som hvidosten af komelk. Prisen er ogsaa omtrent den samme eller lidt høiere. Derimod spiller biproduktet, mysen, her hovedrollen. Den af denne lavede gjetemysost er en meget søgt handelsvare og sælges 27 — Nordre Bergenhus amt
