Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/417

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-lO4 NORl)Rl-J BEnGENHUS AHT. dette lader sig ikke gjøre, naar man kun har faa kreaturer. Da maa fløden samles for længere tid, og smøret bliver daarligt En anden ulempe er den store arbeidskraft, som kræves. Der tiltrænges nu mange bygninger-, idet der for hver enkelt af de mange smaa buskaper kræves fuldstændig bebyggelse med rum saavel for produktbehandling som for beboelse. Man har paa grund af de smaa melkehusholdninger van- skeligt for at skaffe tilstrækkelig melk til ystning og kjærning. En flink budeie kan klare pasningen af 2O melkekjør og udføre alt det arbeide, som afdrottens behandling medfører. En betingelse for et godt Stel paa sætrene er derfor sammen- slutning. At oprette egentlige meierier kan i regelen ikke lade sig gjør-e, da sætrene oftest ligger for langt fra hinanden. Men deri- mod kan alle de, som har samme stølstun, slutte Sig sammen. Nu benyttes ofte et sted baade til melkebod, ysteri og senge- værelse — kanske er der ogsaa fjøs under. Ved sammenslutning kunde benyttes et sæterhus til opbevaring af melken, et andet til ysteri og et tredje til bosted for budeierne. Melken fra hver eier maatte veies, og hver faa sin del i ud- byttet efter melkemængden. Denne omformning af stølsbedriften kunde gjennemføres uden store udgifter, da det her ikke skal bygges nye huse, men de som er, skulde benyttes anderledes end nu sker. Paa denne maade kunde man fra fjeldbeiterne faa et ud- mærket smør, og naar da dette blev bragt til markedet straks, vilde man opnaa en meget høiere pris. De nævnte ulemper vil paa grund af det kostbarere arbeide og de voksende fordringer til produktionens kvalitet stadig føles ster- kere, og der vil komme reformer i den udstrækning, som slige lader sig gjennemføre. Der maa indføres jkBllesarbeide paa stølen i lighed med, hvad der for flere og flere bygder bliver almindeligt gjennem fælles- meierierne, og omtrent paa samme maade som ved disse. Endelig vil man maatte gjøre mere for smørets opbevaring, inden det bliver solgt, ligesom Salget ikke maa udsættes for længe, saa at varen bliver gammel, før den kommer i markedet Til 1 kg. smør medgaar i almindelighed 28 til 32 liter melk, oftest medgaar mindst melk om vaaren, mest om høsten. Amtets 55 millioner liter melk giver med sædvanligt Stel 1 725 0O0 kg. smør til en værdi af kr. 2 415 000.00. Regner man, at deraf forbruges 2Zs, bliver der solgt 575 0O0 kg. for kr. 805 0O0.00. Denne skjønsmæssige beregning kommer taalelig nær den mængde smør, som sendes med dampskibene til Bergen, nemlig i 1893: