F.“EDRIl-’T. 387 saagodtsom det eneste; men denne farve findes ikke saa hyppig hos økvæget, eftersom det ligesaa ofte er helt sort, rødt eller graat eller ogsaa flekket med disse farver og hvidt. Der er en farve, som har fortrin for de øvrige, og det er den graa, da erfaring har vist, at der blandt økvæget findes forholdsvis flere graa kjør, der udmærker sig; grunden hertil ligger sandsynligvis deri, at de graa kjør som oftest har den bedste hud. Statsagronom SfemBrsm beskriver fjordraeen saaledes: Hovedet er finknoglet, kort med bred pande, store, klare øine, haarrige øren, temmelig fremstaaende nakkekam, bred mule; ofte kollet. Hornene er fine, korte, ikke lyrebøiede som hos telemarks- kvæget, men bøiede i en regelmæssig, skarp bue, saa spidserne vender mod hinanden. Halsen er tynd, lidet muskuløs med skarp halskam, gaaende jevnt over i manken og ryglinjen og nedentil i en tynd og tom (løs) doglap. Ryggen er tør, skarp og lidet belagt; ofte finder man den saa tør, at fordybningerne mellem de tre fire mellemste torntapper tydelig kan sees fra siden. Lænden temmelig aaben og tør. Krydset er kort, tildels temmelig afsky- dende, muskelfattigt og spidst. Halen er middels lang og finknog- let. Brystkassen har almindeligst passende hvælving og er hos de bedre individer aaben (d. v. s. aaben mellem ribbenene). Skulderbladet er temmelig løstliggende og stort, hele skulderpartiet tørt og muskelfattigt. Rørknoklerne er meget fine og lemmerne der- for tynde og tørre, — forlemmerne har god stil1ing, bag1em- merne er temmelig «kohasede» paa grund af det spidse kryds. Man finder ofte kroghasede og spattede bagben. Huden finder man altid tynd, fin og løs med mygt haarlag, naar det ikke er sulte- fodrede individer, eller de har gaaet længe ude om høsten, da er naturligvis bud og haarlag derefter. Hos velstelte individer finder man oftest et udmærket Velformet jur med fin hud, fremtrædende aarer og velstillede patter. I den mere «primitive skikkelse» i de snau— eller sultefødende distrikter, er juret saa lidet udviklet, at man skulde tvile om, at det under nogen om- stændighed kunde faa synderlig udvik1ing; de bedre stelte kjør har udmærket veludviklet jur, og dette synes a-t være et af de anlæg, som er opbevaret, og som altsaa maa antages at0tilhøre racen. Det samme kan ogsaa siges om melkeaarer og huller: de veksler efter fodring og røgt. Skal man her dømme efter de vel røgtede individer, maa aarer og huller betegnes som gjen- nemsnitlig gode. Speilet finder man ofte særdeles vel udviklet saavel hos okse som ko, — i enkelte bygder for eks. flere steder i Søndfjord og Søndhordland, Sogndal i Dalene og Jæderen, en- dog hyppigst godt; men meget daarligere i hele Romsdals Amt, — her dog igjen noget bedre i Indre Søndmør. Præget er umis- kjendeligt melkepræg.
