F.lä3DRIl‘”l’. 27ö Dette areal er saaledes fordelt paa de to fogderier: Dyrket eng. Natur-lig eng. Ti1sammen. Sogn . . . 4 km.? lO0 km.2 104 km.2 Fjordene. . l7 km.2 189 km.2 206 km.2 21 km.2 289 km.9 310 km.2 Engene tilsaaes tildels med græsfrø. Det efter de stat-istiske opgaver beregnede areal af de i 1890 med græsfrø tilsaaede enge udgjør: I Sogn ......... . 503 tiar iFjordene . . . 207 » tilsammen i amtet 710 tia1— eller 0.71 kn1.’—Ë. Dette tal er vel i det hele ikke sikkert Den meste slaattemark er «bøen», den naturlige voldmark nærmest omkring husene, som er ryddet for sten og træer; her overgjødsles skiftevis, saalangt gjødselen rækker, og her vil man finde en overmaade frodig, tæt græsvækst, der giver udmærket hø. Naar bøen helt kan fredes, vilde man kunne paaregne et stort udbytte af bedste sort hø; men mange steder mangler der godt og tilstrækkeligt sommerbeite, og holdes for mange kreaturer; følgen er da, at bøen benyttes til havning baade høst og vaar, mange steder ogsaa om vinteren, da sma1erne gnager den svart Ikke destomindre kan man midtSommers se en frodig og tæt — om ikke just høi — græsvækst; dette kommer af den vel hævdede jorbund og det drivende veirlig. Det paa bøen avlede foder vilde dog paa langt nær ikke strække ti1, hvis man ikke havde udslaatterne; desuden høstes overalt, hvor anledning gives, en hel del løv, lyngtop, skav o. a., og i kyst— og ødistrikterne anvendes tang og tare, tildels fiskeaffald som surrogater. Hvis man holdt et i forhold til gaardenes ydeevne passende antal kreaturer, og dertil anvendte noget kraftfoder, vilde man kunne bjerge sig godt vinteren over, der vilde da ogsaa kunne paaregnes en god produktion, og man vilde ikke resikere, at dyrene for- krøbledes. Der er imidlertid mange hindringer, saaledes sameiet og sambeitet samt den almindelig gjældende kaarkontrakt. Sam- eiet og sambeitet fører til, at alle naboer vil udbytte beitet til det yderste, og følgen er, at ingen af dem vil holde færre dyr end de andre, og at alle slipper dem paa havnegangen, længe før denne har opnaaet nogen vækstkraft. Paa sine steder i Sogn, f. eks. Lærdal, Aurland, Aardal,
