D JORDBRUG. 327 ikke fortørrer Jorden, eller, efter vort Lands Talemaade, ophæser den, og kommer Væksterne til at visne baade af Mangel paa for- nøden Vædske og formedelst dens naturlige medfølgende Kulde. Ligesaa, naar Havtaagen efter en langvarig Tørke indkommer, synes den virkelig formedelst sin medbringende Fugtighed igjen at oplive de fortørrede og halv bortvisnede Vækster, men saa- snart disse have faaet sin Bekomst, eller ere blevne lædskede, at jeg saa skal tale, af dens usunde Vædske, mærker man vistnok ikke siden til nogen frugtbargjørende Kraft, men meget mere til en fortærende Virkning hos den.» Interessant er det at se den rolle, som havklimaet udøver paa udsæden. Ude ved havet saaes der mest havre, medens de indre bygder fornemmelig i Sogn saar mest byg. I de midtre bygder kommer derhos en del blandkorn til; nedenstaaende tabel viser dette udmærket Vi følger herrederne fra vest mod øst og ser, hvor stor del havren og bygget udgjør i procent af den samlede udsæd. Udsæd af de forskjellige kornarter i Sogn udtrykt i procent af den samlede udsæd. i KornartPr i 0Z0 af n(lsued. Havre Blandkorn. Byg. Rug. Sulen . . . 1 OO Gulen .... . 99 1 Hyllestad . . . 94 6 Lavik og Brekke . . 85 14 1 l(irkebø .... . 54 44 2 Vik .... 22 7 8 Balestrand . . 3 7 3 6 2 7 Leikanger . l 7 82 l Aurland . 2 3 9 3 2 Sogndal . 2 1 9 5 2 Borgund . l O 99 O Lærdal . l O 98 l Aardal . 5 O 94 l Hafslo . . 1 O 96 3 Lyster . . l 5 O 84 l J ostedalen ....... 1O0 En følge af de klimatiske forhold er det og, at de indre dele af Sogn i fjordene er udmærket skikkede for frugtavl, hvad de ytre bygder ikke er. — Store partier af landet i Nordre Bergenhus amt ligger saa .høit, at der ikke kan være tale om dyrkning af korn. “ Medens der paa vestsiden af Jostedalsbræen som regel er overflødig regn og fugtig jord, som sætter angerens vækst tilbage,
