Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/282

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 269 Flaamselven kommer fra egnen mellem Storskavlen og Skom- aabræ; den gaar vestlig ned gjennem Vindedalen. optager den gjennem Klevevatn fra Ulvik kommende Moldaadalselv, gaar videre gjennem Seltuftvatn og Reinungva-tn, bøier kort efter nord- over og rinder gjennem Flaamdalen ud i b1m(len af Aur- landsfjord. Et par kilometer nedenfor gaarden Kaardal danner elven den smukke I()“()SP.f()—G med betydelig vandmasse og 225.:3 meters fald. Fjeldet danner nedenfor gaarden Berekvam en naturlig bro over elven. I dalens dyb skummer og koger den temmelig betydelige elv, der med sit hvirvlende vand har svarvet ud mangt et halv- rundt lidet kammer i det faste fjeld. Nedenfor Vidmenaase danner en af de paa elvens vestside nedstyrtende fjeldelve den mærkelige Rjoam“bs, et l39.4 meter høit, lodret fald med ikke ubetydelig va-ndmasse. Fosse1armen høres forskjellig fra forskjellige kanter. Søndenfor eller tversoverfor fossen høres larmen som sterke Smeld — omtrent som enkelte skud uden egentlig brusen; naar man er kommen forbi den paa veien nedover-, høres fossen næsten ikke. Dens bielv Moldaa(lalselv modtager i Ulvik i Søndre Bergenhus amt tilløb fra Hal1ingskarve. .42lil’Z(lN(]SPl2?P)J—S nedslagsdistrikt er i Aurland ..... . 650.() km.2 i Lær(laI . . . . 4.8 « i Hol og Ulvik . . 12O.2 « 775.() km.2 Aurlandselven med sine mange bielve er det betydeligste vas- drag i Aurland. Dens kilder er: Sauevad9elven kommer ind fra Hol mellem Volaknuterne og Vampernaase og rinder vestover gjennem Holmevatn, herfra et stykke sydover og saa atter vestover, indtil den kommer forbi Nøset sæter, hvorefter den forener sig med Steinbergdøla eller Ve- sterdøla, der ogsaa kommer ind fra Hol og rinder nordover mellem Dyrenaase og Gleimsnaase. Steinbergdøla optager: Varga, som fra et lidet vand østenfor Skomaabræ rinder nordover ud i Vargevatn og gjennem dette østover og videre nor(l- østover ud i Steinbergdøla straks indenfor Hols grændse, samt længere nord Svartevasbækken, der kommer fra nogle smaavande østenfor