AARS’l’Il)EllNl-Z ()(; X“ElRI.l(il-2’I’. 2:29 Hvorledes sterke opadgaaende luftstrømme paa varme som- merdage kan kaste smaabækkenes vand opover, er omtalt fra Nereimsdalen af oberst .]. N. I—lei-f.:l1(rg. (:Under den 51()() fod høie Sol“bjørgnip kaster en mindre bæk sig med et ud over det lodrette stup, som danner Nei-eimsdalens høie sider. Bækken styrter Sig ud i luften fra en liden platforn1. Paa en dag, da solen brændte sterkt, og hede varmegufs nu og da steg op fra afgrunden, hørte med et elvens sus fuldstændig op: men i dens sted lød en fo1—underlig, uregelmæssig larm op Som af vind— eller stormbyger; store regndraaber kom sættende nedenfra opad, og nogle øieblik derefter steg selve bækken fra dybet ret op i luften som en røgstøtte.» I Lærdal og Gudvangen hænder det ikke sjelden, at sand og smaasten af vinden hvirvleS op og føres afsted mod vinduerne med saadan kraft, at de gaar tvert igjennem vinduet efterladende et lidet rundt hul, som om de var udskudt af en pistol. Af de1me grund maa undertiden vinduerne ofte ombyttes, og det har hændt f. eks. paa præstegaarden i Lærdal, at næsten alle vinduerne paa den ene side af huset maatte indsættes paany Herom er der flere beretninger. Saaledes skriver G. P. Bfom.“ —x0m vindens kraft i disse egne gjør man sig intet begreb uden at have seet den. Jo trangere dal og fjord, dest-o frygteligere vind. Af de sterke kasteVinde eller røk, som de her kaldes (formodent1ig af røg —- ryge — da Vandets overflade forvandles til røg ved deres kraftZ), kastes baade uden seil og mast om, ja tage og huse —— selv kirker, som man nylig har seet bevis paa i Tønjum kirkei Leirdal 1824. I madame Hansens hus paa Leirdalsøren sees i 2den etage hul1er i ruderne som af en liden riffelkugle eller store hagel. Jeg undersøgte aarsagen og se, det var smaa ste11e, som af vin- den med saadan kraft vare kastede mod de høit siddende vinduer, at de ei havde splittet ruden, men gaaet tvert igjennem og gjort et rundt hu1, en virkning Som kun et kjerneskud frembringer.» Tordem“eiren(‘ er hyppigere ved kysten end inde i fjordene. Derhos er det inde i fjordene mest ved midtsommerstid, at det tordner, medens det ude ved kysten tordner mere om høsten og vinteren end paa indlandet. Disse tordenveir synes til sine tider at kunne være hyppige i Saaledes skriver I. .4. K1“ogh, der boede i Daviken, i sine «Efterretninger om Provstiet Nordfjord»: «Her gives Sommere, i hvilke det aldrig tordner og lyner, og det er ganske sje1dent, at vi have Torden mere end 3 eller 4 Gange for en heel Sommer. Om Vinteren derimod have vi sjelden nogen Storm af Sønden og Vesten, i hvilken jo Torden lader sig høre, og det er ikke
