AAllSTI1)ERNE OG VEIRI.lGE’I’. 22—Y N. Nø. ø. sø. s. sv. v. Nr. s1x111. Marts . . O.2 0.0 0.0 O.2 0.6 0.1 0.0 0.3 l.4 April . . O.2 0.0 0.0 0.1 O.2 0.1 0.0 0.1 0.7 Mai . . 0.1 0.0 0.0 0.0 0.1 0.0 0.0 0.1 0.:3 Juni . . O.2 0.0 0.0 0.0 O.2 0.0 0.0 0.1 0.5 Juli . . . . 0.1 0.0 0.0 0.0 0.0 0.1 0.0 0.1 0.:3 August . . . 0.0 0.0 0.0 0.1 O.2 0.0 0.0 0.1 O.4 September . . . 0.1 0.0 0.0 0.1 0.1 O.2 0.0 0.1 O.6 Oktober . . 0.1 0.0 0.0 O.2 O.7 O.2 0.1 O.2 l.5 November. . . O.2 0.0 0.1 0.3 1.0 O.2 0.0 O.2 2.() December . . . O.3 0.0 0.1 0.1 1.1 0.1 0.1 0.5 2.3 Aaret . . . 1.8 0.0 O.3 1.7 6.9 1.3 O.2 2.4 l4.(3 Havgula eller havg11l kaldes vind fra havet, særlig den vind, som blæser ind af fjordene om eftermiddagen i varmt veir. «Den egentlige Sommers Havgule,» skriver H. ArmtZ, (:pleier gemeenlig fra Sommermaalstid eller fra April til September Maa- ned, naar ellers Luften er i sig selv klar og stille, at blæse indi- gjennem Fjordene, helst om Eftermiddagen, og ophører om Aftenen og Natten over; hvilken, naar den er vedvarende, kan ansees som et Slags ordentlig Passatvind, indtil at Luften igjen forandrer sig til ustadigt Veirligt, som mestendeels skeer, naar den begynder at vedvare Natten igjennem, da den faaer Navn af Ha‘tWørgir.» (Havgyrja kaldes efter Aasen langvarig vind fra havet, med ind- trækkende taage og fugtighed). «Det mærkeligste ved den er, at enten Vinden er Norden eller Sønden, falder den dog til den Tid lige indigjennem vore Fjorde med jevn Blæst og uden betydelige Kastevin(le, som ellers lige Norden— og Søndenvind inde i Fjordene altid føre med sig; men jo længere den kommer ind, des stærkere pleier den oftest at blive, helst om Aftenen imod at den skal stilles, hvilket vore Bønder formene at foraar- sages af Løvet, og kalde den derfor Lauvvind i saa Fald; skjønt den rette Aarsag er vel, at den indknibes imellem Fjordens Bjergsider.» (Lauvvind kaldes efter Aasen i Sogn og Søndfjord en lnftning, svag vind, som rører løvet.Ï) «Og til denne Sommer-Havgule svarer Østenvinden om Vin- teren, der og i bestandig godt og klart Veirligt ligesom en Slags Passat blæser lige ud igjennem Fjordene fra det indre med Snee bedækkede Landfjelde; men med den Forskjel, at, ligesom Hav- gulen blæser om [)agen, og giver Stille om Natten, saa regjerer denne Landgule, om jeg saa maa kalde (len, fornemmelig om Natten, og er gjerne stille midt paa l)agen, naar Solen er højest over HoriZonten.» Om vin(l, som vender sig efter solens gang, bruges i Sønd-
