Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/209

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l96 NORI)RE BERGENHUS AMT. mere ligner Ytre Sogns; medens Nordfjord igjen i sin indre del er i klimatisk henseende mere begunstiget, hvad der kan mærkes derpaa, at frugtav1en faar betydning, selv om ingen gjennem aarrække1“ fortsatte meteorologiske iagttagelser foreligger fra Indre Nordfjord. Forskjellen mellem høieste og laveste iagttagne temperatur er paa de ovennævnte statiOner, se tabel I: Vossevangen ........ 7 O.1 Aalhus . . . 57.0 Stondal . . . 52.0 Lærda1 . . 50.9 Sogndal . . 49.5 Flesje. . . 46.5 Togning . . 45.6 Bergen . . 45.3 Aalesund . . . 43.6 Flere . . . 43.3 llellisø .......... 42.0 Medens forSkjellen ude ved havet mellem høieste og laveste iagttagne temperatur er 4(l-45Ó C., saa vokser den indover, indtil den paa Vossevangen er hele 70.1Ó O. K1imatet 1 Søndfjord, som har havklima, er af Hans Arentz skildret saa-ledes: «Sommer-Varmm er i Søndfjord i de fleste Aar meget maadelig og sjelden af nogen ordentlig drivende Grad til Frngternes Fremvæxt og tidlige Modenhed; thi fra Foraars- JeV11(lØgI1 til Midsommer, i hvilken Tid vi ellers pleje at have vores meste og bestandigste K1arvejr og Solskin, er Luften ge- n1eenlig overmaade skarp af den kolde ved den Tid fornemmeligst blæsende Nordenvind. I Juli Maaned kan vi næsten altid igjen være visse paa de sydlige og vestlige Vinde, som tilbringe os Regn, Taage, fugtig og tyk Luft, der betager til lange Tider Solens Skin og dæmper den Varme, samme ellers i den Tid kunde saa meget mere give, som Luften selv da er igjennemhedet; og dette vedvarer saaledes med afvexlende Forandringer a-f tyk Luft og klart Vejr den hele Sommer og Efte1—høst igjennem, oftest lige til Vinter-Solhverv. Naar disse AfveXlinger ikkun ere nogenlunde hyppige, og det taagefulde Vejrligts Perioder ikke altfor langvarige, saa at taaget og klart Vejr nogenlunde jevnes med hinanden, maae vi hos os regne Saadant et Aar iblandt de nogenlunde gode, omend- skjønt det kan blive et Saa kaldet seent Aar; thi Bonden kan i slige Aaringer baade faae Sit Høe vel indl1østet og tillige forsikre sig om modent og godt Korn, saafremt ikke den her kaldede Skje1levind af varm Sydost indfa1der just i det samme, at Kornet