168 N()RI)RE BEHGP:NHCs Am-. Ofte ligger flere saadanne terrasser eller trin over hverandre, og de er senere særskilt omtalt under herredsbeskrivelserne. Her kan eksempelvis nævnes i Vik, terrasse ved Stadeim i SeHedalen, høieste terrasse 105 meter, lavere terrasser 74—-41 meter over havet. Ved Tryte i Bødal(m, ogsaa i Vik, 107 meter, ved Feioselv ved Bmna i Leikanger, 137 meter over havet og lavere trin 115 -og 93 meter over havet. I FlaamWs(Ial(w ved V1kdals;fos i Aurland 119 meter over havet og ved kirken 44 meter over havet. I Lærdal ligger terrassen ved Rikeim l49 meter over havet, ved Ly.—ene 11O meter, ved Tønjum 67 meter. Ved Kroken i Lysterfjord er høieste terrasse l31 meter. I Sogndal ved Sk:]“elde-stad l36 meter og ved Bjelle 132 meter over havet o. s. v. Stra11dIi11je1’ optræder paa flere Steder i Nordfjord og i Søndfjord, og de forekommer ogsaa, skjønt ikke ret mange, i Sogn. De er ligesom terrasserne mærker efter en gammel havstand, men de kan være af forskjellig slags; dels er det virkelig strand- linjer i fast fjeld, idet der efter den gamle havstan(l er eroderet en linje, dels er det stra-ndlinjer bygget af løst materiale, snart kan de være gamle strandvolde eller samling af fjærestene; undertiden er de svage og kan kun iagttages i en vis belysning idet de kun giver sig tilkjende som skyggelinjer. Studiet af strandlinjerne og de andre 1nærker efter stigning af landet fører til det resultat, at landet ikke har steget jevnt; det har steget sterkere i den indre del af fjordene end ude ved havet, høist sandsynligt er der to saadanne strandlinjeflader, en øvre og en nedre, saaledes at den øvre strandIinjeflade skraaner sterkere end den lavere, ca. 1 meter paa hver kilometer fra øst til vest, medens den nedre strandlinje skraa-ner meget lang- sommere.
- Sjøsk=jæl og levninger efter andre sjødyr over havets niveau
som vidner efter en stig11ing af landet forekommer, men ikke særdeles hyppig. For nogle aar siden fandtes paa gaarden c1lm-en-ningen i Daviken et ca. 8 alen langt kjæveben af en hval. Det laa fuldstændig vel bevaret i ler. Jættegryder findes paa mangfoldige steder i Nordre Ber- genhus amt. I det følgende opregnes endel af dem; ved specielle undersøgelser kunde antallet vistnok forøges betydelig. I Selje findes jættegryder paa følgende steder: Paa Fare 2 jættegryder, paa Kraakerei(l l jættegryde, paa Seløen 2— jættegryder. En af jættegryderne paa Fure, kaldet Preikestolen, er et rundt hul omtrent l.3O meter dybt.
