GEOLOGL 165 43de breddegrad lige til Grønland er fjordene talrige, dybe og vidtløftige i sine forgreninger, saaledes som hvilketsomhelst godt kart viser. I Sydamerika bliver de nedenfor den 42de bredde- grad karakteristiske for kysten, især for den vestlige, og lange, smale, vandfyldte kanaler bliver overordentlig talrige. Terra del Fuego er g;jennemskaaret af dem og adskilt i flere dele. Videre ligger Chiloe og mange øer udenfor kysten ligesom Vancouvers ø og andre øer i Nordamerika-. Nordenfor 42 grader har kysten faa bugter og følgelig jevne konturer. I Europa er fjordene i Norge og de dybe bugter i Skotland vel kjendte; kysten staar i en skjærende modsætning til de jevne linjer ved kySterne af Frankrige, Spanien og Afrika. Det afrikanske kontinent naar ikke længere syd end til 36 grader, og her er overalt jevne og simple omrids af landet. Der er følgelig visse fjordbredder — eller en fjordZone paa jordlegemet baade i nord og i syd for ækvator. New-Zealand og Auckland og de andre øer har for største delen samme karakter og er med sydenden af Amerika de eneste lande paa den sydlige halvkugle, der rækker ned i den sydlige fjordZone. De høie breddegrader, hvor fjo1—de optræden er de samme som de, hvor man finder mærker efter en istid. Hvad der ovenfor er sagt om fjordenes geografiske udbre- delse, gjælder ogsaa indsjøernes. I Europa og Nordamerika bliver sjøer overordentlig talrige, efterhaanden som man kommer nordover, saa at man føres til at formode eksistensen af en eller anden intim forbindelse mellem deres antal og de nordlige bredder, hvorpaa de forekommer. Undersøger man kartet over Nordamerika, saa vil man fi11de, at fra den atlantiske kyst gjennem New-Hampshire, Vermont, den nordlige del af Staten New-York, Maine, Nova Scotia, New Brunswick, Gaspé og Newfoundland er hele kontinentet bestrøet med sjøer. Nordenfor St. Laurence og de store sjøer, saa langt som til det arktiske hav, er den samme hyppige optræden af utallige sjøer over det hele land endnu mere paafaldende. Paa den østlige side af Atlanterhavet er Wales, Cumber1and, mange dele af Irland, de nordlige Høilande og nogle af de vestlige øer ogsaa bedækket med utallige sjøer og tjern. Alt dette er ffegne, der bærer mærker-gefter gamle bræer, høit og lavt, og den største (îelWaf dem ligger i k1ippebassiner af ægte glacial oprindelse. Norge er et land, der paa den mest underfulde maade bærer mærker efter isbræer. Paa vestkysten styrter skurede, af bræerne tildannede fjeldsider ret ned i de dybe fjorde. I Sverige, helt mellem fjeldene og Østersjøen rundt den botniske bugt og Finland og op til 1shavet, er hele landet be-
