NATURI.IG BESKAFF1:—:NHED. 13I frem, saa har dette været lokalt og midlertidigt. Bræerne har i den sidste menneskealder trukket sig i det hele tilbage omkring Jostedalsbræen. De norske bræer har i det hele taget gaaet meget tilbage i dette aarhundrede og ikke mindst i de sidste 50 aar, skriver Rekstad. Om Nigardsbræen vides efter Bohr, at den fra 1748 til 1819 gik 1726 fod = 541 meter ti1bage. I sommeren 1899 var afstanden fra bræens ende til morænen af 1748 2100 meter. Altsaa har den fra 1819 til 1899 gaaet 1559 meter ti1bage. Paa Nigard kjendes endemorænen, hvor bræen endte for 25 aar siden. Afstanden fra denne endemoræne til bræen var i 1899 5OO meter, eller saa meget har bræen da gaaet tilbage i de sidste 25 aar. Bersetbræen i Krondalen besøgtes i 1851 af Forbes, som i Normay and its (;Z(l(“i(’7’.S“ har en tegning af denne bræ, der viser, at den har af“taget betydelig siden l851. Paa gaarden Berset kjendes et punkt, hvortil Bersetbræen naaede for 70 aar siden. Afstanden fra dette til bræenden er 75O meter. Saa meget har altsaa denne bræ trukket sig tilbage ide sidste 7O aar. Fra Forbes besøgte den i 1851, har den gaaet 677 meter tilbage, thi han opgiver, at afstanden fra den store moræne til bræen dengang var 9OO yards = 828 meter, medens den i 1899 var vokset til 150O meter. Bøjabræen har efter opgivende af folk i Fjærland gaaet om- trent 135O meter tilbage i de sidste 7O aar. Alle bræer i .Yostedalen og Ejæ*r-land har uden undtagelse gaaet tilbage i de miste 5() aar. Om bræerne i Nordfjord siger de Seue i 1869, at de fleste længe har været i aftagen. De Seues iagttagelser for l868 og 1869 viser, at bræerne fra Jostedalsbræen da saa nogenlunde fulgtes ad i sin fremrykning. Det samme var tilfældet i 1742—1743, og saavel de omboendes vidnesbyrd som morænerne tyder paa, at dette ogsaa har holdt ved fra l868 til nu. Nigardsbræen og antagelig ogsaa Bøjabræen har fra 1748 til 1899 trukket sig over to kilometer tilbage, medens deres Varia- tioner under de kortvarige perioder neppe gaar op til 100 m. Altsaa er her forandringerne under den lange periode over 20 gange saa store som under den korte. Fotografier af Supphellebræen antyder, at denne fuldstændig har fulgt Bøjabræen i sin vækst og aftagen. Af fotografier fra de sidste 30 aar af Bøjabræen i Fjærland slutter Rekstad, at denne bræ voksede fra l868 til omkring 187O, aftog fra 187O til omkring 188O, voksede fra 1880 til omkring 1888, og siden har den aftaget.
