NATUm.1G BES1(AFFENHE1). 11 7 Kaapabr(een, som med fald paa 2OÒ i nordøstlig retning gaar ned mellem Strynskaapa og Lodalskaapa; der er flere sprækker paa den end paa den foregaaende bræ. Den egentlige Lodal“9br(e, som med et fald paa 20Ó gaar øst- sydøst mellem Lodalskaapa og Snehætta; der er buede tversprækker med konveksiteten vendt opad. Disse tre bræer danner tilsammen den saakaldte Lodalsjlade, som med meget svage fald strækker sig 3000 meter fra sydsyd- vest med en bredde af omtrent 1000 meter; den er næsten uden sprækker. Denne bræ dreier derpaa mod østsydøst og optager, idet den forandrer retning, den fjerde bræ: Sneh(Bttabræen, som med steilt fald sender sine forrevne ismasser i nordøstlig retning mod Lodalsfladen. Efter at have modtaget dette tilløb er den samlede bræ 12OO meter bred, men den aftager i bredde, saa at den er kun 600 meter bred nogle hundrede meter fra enden. Foruden disse hovedstrømme forøges ogsa-a bræmassen ved flere faldjøkler, som snart fra den ene snart fra den anden side af de steile fjelde kaster sin is ned paa hovedbræen. Hovedbræens mægtighed kan anslaaes i det mindste til 20O meter og synes at være betydelig paa Lodalsfladen. Sidemoræ- 11erne er meget store, men de ligger kun paa den lavere bræ. Paa den samlede bræ er de enkelte strømme, hvoraf hoved- b1—æen bestaar, markerede ved midtmoræner, som nedimod enden tiltage1— hurtig i høide og bredde. Saaledes har de høieste dele af den moræne, som ligger mellem Lodalsbræen og Snehættabræen en høide af 6 meter over den omgivende ismark. Lodalsbræen er endnu mere impossant end de andre is- strømme, hvad der først og fremst skyldes dens mægtighed og dernæst dens svage fald, hvorfor den har faa sprækker; den er blendende hvid og staar derfor i en paafaldende modsætning til de 80l’t-G sider, der ofte er sønderskaaret og tilsyneladende util- g.læI1gelige. Enden af bræen ligger 628 meter over havet efter (ZC 1S’eue og 64O meter efter Rekstad. Stegaholtbræen kommer fra egnen omkring Stegaholten og ligger 4l(m— fra Faaberg gaard; denne bræ gaar lidt længere ned i Stordalen uld Lodalsbræen; dens snemark staar ikke efter de Seue i direkte Y0I’bindelse med J ostedalsbræen, men er skilt derfra ved en fjeldvæg, 80m danner den sydøstre side af Strynsbræens leie. Imidlertid m0(Itager Strynsbræen ogsaa nogle tilløb fra denne fonn eller is- m3I’k ved flere faldjøkler, og man kunde saaledes betragte den 80III udgjørende en del af Jostedalsbræen. “ Stegaholtbræen har steile fald paa omkring 2O0, men den er Ikke saaledes sønderrevet som andre bræer med steile fald. Den W Omtrent 3000 meter lang og 30O meter bred og har maa-ske en mægtîghed af 30 meter. Høiden over havet er 628 meter.
