NATUH1.1G BESkAFFENHE1). 107 Bræen styrter sig ned i Supphelledalen og danner her en bekjendt hån-ldja-l;—elg Den lod“1Íette afstand fra bræens øvre til dens nedre del er afdr Saxe anslaaet til omtrent 20O m. EËra den øvrie“§“teiläe-ædel st ter isstykker og isblok.ke gnedmP,ggmWþ—1.;.æ-gn§ s k“(g1î11e“i-“’§Ö“nî”’(îft’ð§t“““íiðdA *k11ustmËi1M§vtøv. Skjønt den sekundære l.)l;å3‘ stadig ’fornyes;‘’“ha-r““den ’”1ï21cs1;c11 det samme udseende som andre bræer; iskornene er kun lidt mindre, isen er lidt mere porøs; forøvrigt viser bræen de samme fænomener som de andre. Længden af den primære bræ kan anslaaes til omtrent 5 km., den har en bredde af 5OO til 90O m. Dens mægtighed anslaar de Seue til mindst 40 m., men den synes at være meget større. Den sekundære bræ er omtrent 1000 m. bred og lang, medens mægtigheden maaske er større end hos den primære bræ. Den sekundære bræ skal allerede længe have været paa retur, men dog.med korte mellemrum. I 1868 begyndte den at vokse og fortsatte i 1869 Væksten med endnu større hurtighed. I disse to aar tilsammen vokSte den omtrent lO m. Senere har den aftaget. I to aar fra 1888 til 189O har den aftaget mere end i de 20 aar, som ligger mellem 1868 og 1888. Maaske har den lige- som Bejabræen et eller flere maxima med mellemliggende minima. Foran Su he æen er der 4 rece11te-em1er1g9rjæner. Den første a disse ligger lige ved bræen, den anden ligger paa den sydvestre side, hvor turistveien fører til bræen, 75 m. fra bræ- randen og paa den nordøstre side 7O m. Begge disse ende- moræner er nøgne. Den tredje, som er bevokset med lidt krat, ligger paa den sydvestre side 215 m. fra bræ1—anden og paa den nordøstre side l4O m. Den fjerde og sidste endemoræne ligger omtrent 3OO m. fra bræranden. En del af denne moræne gaar over paa den anden (sydøst1ige) side af elven nedefter dalen. Endemorænerne ved Supphellebræen har en meget mindre afstand fra bræenden og ligger hinanden meget nærmere end ved Bøjabræen, hvor den anden endemoræne allerede ligger længere borte fra bræen (450 meter) end den 4de ved Supphelle- bræen, medens den 4de endemoræne ved Bøjabræen ligger omtrent l km. nedenfor bræenden. Bøjabræen har følgelig havt større oscillationer end Supphellebræen; der er ogsaa stor forskjel hos de to bræer i mægtighed og bevægelse. Bøjabræen Bar et meget større samlebækken for ismasserne end Supphelle- ræen. Supphelledalen er meget trang, og sneskredene, som om vaaren er meget hyppige, naar ikke alene ned til bunden af dalen, men nogle har gaaet tvers over dalen.
