92 NORDRE BI—2RGENHUS AMT. Det vakreste paa reisen over Sognefjeld er SmøV’8t(lbbT’(I3(’)I— og ‘Smørstabtinderne. De er synlige lige fra opstigningen ved Krossbod til nedstigningen ved Herrevasbod, ja endog fra en eller to høider længere vest. Den store midtbræ hvælver sig blaagrøn med h11ndreder af sprækker nedover mod dalen, og tinderne hæver sig frit i rad over den snedækte bræflade. For den midterste, spaltede tind, som ligner en saks, har MoIen foreslaaet navnet Saksa. Den sydligste tind paa ryggen, Storebjørn blev i 1884 besteget af C. Hall. Den gjør indtryk af at være den høieste tind paa Smørstabbræen. Dens høide er paa kartet sat til 7100 fod (2228 meter); i kaptein HertZbergs «Høider i Jotun- fjeldene» (aarbogen for 1874) er derimod de «høieste Smørstab- tin(ler» sat til 730O fod (229O meter). Omtrent midt mellem Storebjørn og Saksa sees den øverste halvdel af den noget lavere Kni::en, besteget af E. Mohn den 24de juli 1876, hvis lille varde kan sees med kikkert fra Sognefjeld. De to tinder, som staar foran Kniven og skjuler skaret mellem denne og Storebjørn, hører ikke til rygtinderne, men staar paa en foranliggende, af bræ paa alle sider omkra-ndset fjeldknaus; de faar her fra Sogne- fjeld meget karakteristiske former og synes høiere end de i virke- ligheden er. Den sidste tind, som blev besteget paa Smørstabbræen, var den kneisende Gjeita, besteget 5te august l894 af C. Hall, som tre gange tidligere har traverseret denne vidtstrakte bræ med be- stigning af Storebjørn i l885, Saksa i 1886 og Skeia 1891. Tinderne paa Smørstabbræ, Loftet, Skeia, Saksa, Gjeita, Kniven og Storebjørn, blev først besteget fra Skagastø1en nær Turtegrø, men Bøvertun sæter er det bedste udgangspunkt med Sletl1avn i Lei1;dal (Lom) som endestation. Den bratte nedstigning fra Smørstabtindernes ryg over bræerne til Leirda1 kan dog med haard sne falde ret besværlig. Ingen af tinderne er vanskelig at bestige — Storebjørn er den forholdsvis vanskeligste Men vandringerne her kræver forsigtighed og to førere, fordi den vidt- strakte Smørstabbræ efter Halls erfaring i regelen rummer flere sZ1g“ultc sprækker end nogen anden ham bekjendt norsk bræ. Hall har fire gange vandret over bræen i alle retning-er. Ved første bestigning af Skeia i 1891 brast en skjult snebro under Halle fødder med den følge, at han maatte «hænge» i touget ca. 1O minuter en halv Snes fod under brædækket, inden det lykkedes førerne at faa draget ham op. Gode og ikke meget vanskelige ’tt(Z—S“Vígt8SZ(?(Z(’l’ mod Hov-ungerne er der flero steder i Lyster. Ved SZ1ýolden i Lyster ligger Lyste1—fjorden lige udenfor; de vestligste tinder i Jotunheime11 er et kort stykke indenfor. Det
