MELØ HERRED. ð8I dækker fjeldet som et skjold, med største høide 1299 m. Nord- lig for denne hi-æ ligger Skavldalen, en botndal, paa hvis nord- side Vigdals)îjeldet paa grændsen mod Beieren naar en høide af 1 273 m. Landet nord for Glaamfjorden har ogsaa hovedret- ning fra vest til øst. Der er mange smaadale og vande. Nord- lig for Fykanaaga ligger saaledes Nedre Navervatn, 440 m. o. h., og Øvre Navervafn, 543 m. o. h., hvilket sidste vand var is- dækket endnu 17de august 1906. Nordlig for Øvre Na“vervatn naar Store Ru“ffen 1193 m. paa gi-ændsen af Gi1deskaal. Den kan bestiges fra øst., og vestlig for samme er Rebenfleld, 1003 m. Den østre del af denne strækning paa grændsen mod Gildeskaal er vild og forreven. Fra Selstadgaardene paa Glaamfjordens nordside gaar en dal østnordøstlig om ‘Selstadvatn, helt op til Glaambr(Pen. I den nedre del og om Selstadvatn og paa de lavere dalsider er noget løvskog og krat. Paa sydsiden af dalen ligger toppen Holten og paa nordsiden Storskartind, 882 m., der kan bestiges fra sydøst. Fra denne gaar en ryg op mod Istind, 1195 m., i den nordvestre del af Glaambræen, som ligger paa grændsen mod Gildeskaal og er før omtalt (bind I, pag. 129). Istind bestiges lette-st fra Glaambræen. Næverdalen gaar nord for Selstaddalen østnordøstlig op mel- lem Spilderhesten i nord og Storskartind i syd helt under Istind ved Glaambræens vestre del. Dalbunden er vest og øst for Næverdalsvatn stærkt myrlændt. Rismaal.svatn, 441 m. o. h., lig- ger oppe i en botn i enden af dalen, som er aaben mod vest. Syd for denne botn ligger i en afstand af 500 m. et vand 714 m. o. h. i bunden af en høiereliggende botn, som er aaben mod nord. Paa den søndre, steile begrændsning, som naar op til Glaambræen, ligger et par smaa bræer. Spilderhestens søndre, steile afheld er stærkt uret. Dalbunden og dalsiderne har i de lavere dele løvskog samt krat og græs. Spilderhesten paa nordsiden af Næverdalen minder med sine 6 toppe om de Syv søstre. Spilderhesten er 851 m., og i den midtre del er den 878 m. høi, og østlig paa ryggen naar Rismaalstind 899 m. Næsten fra alle toppe er en vid og stor- artet udsigt. Spilderhesten bestiges lettest fra syd, den kan ogsaa bestiges fra øst, men her er megen og styg ur. Spilderdalen gaar nord for Spilderhesten mod øst helt op under fjeldet under Glaambræen, hvor den afsluttes i en botn. Dalen er vild i sin øvre del. Dalens lavere dele fra Spilderdalsvatn og vestover til dalmundingen ved Eidet er egnet til opdyrkning. Her er nu rige udslaatter. I dalen ligger Spildervatn, 49 m. o. h., og længer oppe Spil- derdaLsvatn, 81 m. o. h. I høiden fører et skar, Sl(.:ffodalen, 61l
