514 NORDLANDS AMT. Jorden paa Alderen er stenet. 0pdyrkes kunde muligens den store myrstrækning i den store dal paa øen. - Indre Kvarø er tildels sandet; opdyrkes kunde enkelte af myrerne. Paa Ytre Kvarø er østsiden bakkelændt, men egnet til dyrk- ning. Øens indre er sandigt og tørt. Paa Hestmandøen er sterre, ganske godt dyrkede strækninger; myr og tueland i østre del af øen kunde vistnok dyrkes. Paa Nesøen er jordsmonnet myrlændt. Her en endnu endel land, som kunde opdyrkes. De større øer i Sørnesø - Lyngvær er vistnok ogsaa egnede til dyrkning. Paa Sandværeen bestaar jordsmonnet næsten udelukkende af skjælsand. I Solvær og paa eerne syd og vest for dette er ikke ube- tydeligt dyrkbart land, ofte god, dyb torV. Paa Buøen, Oddøen, 1S’venningen, Store Buøen og flere steder er jord, der vistnok kunde dyrkes. I Lovundværet synes Kvalholmen, Værholmen, Lammøen og Jeøerne skikkede til dyrkning. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af l maal jord fra 1O til 50 kr. og omkostningerne ved rydnin- gen af samme fra l0 til 100 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord fra 50 til 12O kr., og at opdyrke et maal antages at koste mellem 20 og 80 kr. Der findes omtrent 10 a 15 km.2 uopdyrket, men dyrkbart land. Staten eier kun præstegaarden, der er liden. Den udyrkede jord benyttes til havnegang og slaatteland. Der er ingen større myrstrækninger. Hjem mehavnegangene er høist forskjellige i Lurø. Paa fastlandet er flere steder gode havnegange, men veien er ofte lang. Op for Bratland er gode beiter, ligesaa omkring Konsflorde):, bider-elven og Hopaengbækken. Paa Lnrø er havnegangene store, men maadelige, ofte afsides- liggende, saa buskapen har tung og lang vei. Paa øerne i Lurø herred er havnegangene som regel mindre gode, ofte daarlige Nogle af de større øer har upaakla- gelige havnegange. Paa Lovundþel(let er gode fjeldbeiter for smaafæ. Stor-fæ kan ikke komme derop, da der er for brat. Her er gode, smaa fjeldslaatter, men de ligger imidlertid ofte paa lidet tilgjængelige steder. F jelds]aatter er der enkelte steder paa fastlandet. Paa øerne er som regel ingen slaatter af betydning
