MO I-IERRED. ’*- ” W 48‘Y byg og 1O.5O bl. poteter. Hnsdyrhold: 4 kjør, 6 faar og 4 gjeter. Hovedbruget havde af udsæd i 1900: 3 bl. byg, 3 bl. bavre, 2 bl. havre til grønfoder og 6 bl. poteter. Hnsdyrhold: .2 beste, 9 kjør, 2 ungfæ, 1 kalv, 11 faar og l1 bøns. Der var 4 arbeidskjærrer. Villen, gaards-nr. 30, brugs-nr. 1, af skyld 6.03 mark, bar I busmandsp1ads. Navnet formodes at staa i forbindelse med adjektivet vill, vi1d, øde, uryddet. Gaarden ligger noget afsides, omgivet af skog. Efter 3 personlister var udsæden i 1900: 4.33 bl. byg, O.85 bl. havre til grønfoder og l1 bl. poteter. Hnsdyrhold: 3 beste, 8 kjør, 2 ungfæ, 3 kalve, 8 faar, 3 gjeter og 5 bøns. Der var 3 arbeidskjærrer. Gaaskjønlien bar navn efter et tjern, Gaastjern, gaards-nr. 31, af skyld 6.39 mark, med 1 busmandsplads. Tilsammen efter 3 personlister var udsæden i 1900: 2 bl. byg, 0.50 bl. havre til gi-ønfoder og 14 bl. poteter. Hnsdyrhold: 2 beste, 10 kjør, 2 ungfæ, 2 kalve, 11 faar. Der var 3 arbeidskjærrer. - Langfleld, øvre, er gaardnavnet paa gaardsnummer 47, medens brugets navn er IØønnen, af 6ǫm, tjern, af skyld 5.03 mark, med 2 busmandspladse. Tilsammen efter 3 personlister var udsæden i 1900: O.75 bl. byg og 8 bl. poteter. l ar brugt til kaalrabi. Hnsdyrhold: 3 beste, 1O kjør, 2 ungfæ, l kalv, 11 faar, 1 gjet og 6 bøns. Der var l arbeidskjærre. Langjjeld, øvre, gaards-nr. 47, brugs-nr. 2, IO“ønnen, af skyld 5.03 mai-k. Tilsammen efter 2 personlister for Langfjeld og Langfjeldsætren under gaards-nr. 47, brugs-nr. 2, var udsæden i 1900: 2.5O bl. byg og 13 bl. poteter. Hnsdyrhold: 8 beste, 12 kjør, 2 ungfæ, l kalv, 8 faar, l svin og 5 bøns. Der var 3 arbeidskjærrer. Langjjeld, nedre, gaards-nr. 48, heder Berg som brugsnavn, et brug af skyld 6.97 mark, med 1 busmandsplads. Tilsammen efter 2 personlister var udsæden i 1900: 1.5O bl. byg, 0.50 bl. havre og 1O bl. poteter. 2 ar brugt til kaalrabi. Hnsdyrhold: 2 beste, 14 storfæ, 9 faar og 3 bøns. Der var 3 arbeidskjærrer. Bjellaaneset, gaards-nr. 77, brugs-nr. 1, af skyld 7.55 mai-k, bar navn af Bjellaaen, der lidt ovenfor gaarden falder ud i hoved- elven. Samme navn bar ogsaa en aa, som kommer ned fra Svartisen og falder ud i Blakkaaen vestlig i berredet. Elvenavnet kommer vel af bjalla, bjelde, og betyder maaske «den skval- drende». Tilsammen efter 2 personlister vedkommende gaards-nr. 77, brugs-nr. 1, var udsæden i 1900: 6 bl. byg, 0.50 bl. bavre, 0.50 bl. havre til grønfoder og lO bl. poteter. 2.5 ar brugt til andre rodfrugter og 2.5 ar bave. Hnsdyrhold: 2 beste, 16 kjer, l okse, lungfæ, 9 faar, 4 svin, 3 rensdyr og 3 bøns. Der var 2 arbeidskjærrer. . Bjellaaneset, gaards-nr. 77, brugs-nr. 2, af skyld 6.22 mark.
