Mo HEHRED. 459 sammenløbet med Blakkaadalen, bøier her mere mod syd og tilslut mod sydsydøst og gaar til Langvatns østre ende. Dalen er, til den støder sammen med Blakkaadalen, en fjelddal, hvor elven ligger dybt; ved aamotet med Blakkaaga er der fladt og jevnt. Senere bliver dalen atter snever og er ovenfor Langvatn meget trang. I dalen ligger flere gaarde. Der er løvskog og granskog indtil 5 km. ovenfor Store Røvatn. Længden er 21 km. Landet melhHn Blakkaagæ-Langvasaagai vest Dunderlandsdalen i syd, Stormdalen i øst er lavere og kuperet i den sydvestre del mellem Ranenelven, Langvasaaga, Røvasaaga indtil sammenløbet med Blakkaaga. Høiden er 4-50O m. Der er for det meste skog. Øverst er der forholdsvis fladt, skraa- ningerne mod elvene er steilere. Nordøstlig for denne strækning hæver Kuhaugj)eld sig til 1 107 m. Længer nordøst ligger SvartÞ12sfleld, hvis høieste top er l264 m. med en stor bræ i høiden. Der er steilt fald nordover mod Røvasaagas dalføre. Øst og sydøst for disse fjelde ligger det mægtige Ørtfleld, 1442 m., med trigonometrisk varde. Her er større sne- og isbræer og flere toppe, af hvilke kun enkelte har særskilt navn. Bomj)eld i den østre del naar 1358 m. o. h. Den nordøstre del af Ørtfjeld danner en ryg, som skraaner steilt mod sydøst. Ørtfjeldets sideskraaninger har botner og gjuv med isbræer. De største botner er botnen mellem Tveraafjeld og Bom- fjeld, den store botn om Eiteraaga, hvis bund er grønklædt, og den bræfyldte botn paa nordsiden af Ørtfjeldets høieste punkt; denne botn er vid øverst og snevrer sig senere sammen, idet den paa nordsiden stænges af en skarp ryg. I den nordøstre del af Ørtfjeld er en mindre, men udpræget, isfyldt botn, fra hvilken Sløikbækken rinder udi Stormdalselven. Nær Ranenelven har foden af Ørtfjeldet mindre steile skog- lier, hvor skogen naar op til 50O m. o. h. Længst fjernet fra elven er Ørtfjeldet nord for Nævernes, og her er et lavere, skogklædt aasland, der fra Nævernes til fjeldfoden af Ørtfjeld er over 4 km. bredt. Langs Ranenelven er endel bebygning. Strækningen vestfor Blakkaaga,Langvasaaga og nord for Ranen støder i vest til Hemnes, Rødø og Melø. 0mkring Ranen er fjeldene ikke saa høie og oftest skogbevoksede og græsklædte; men længer op fra kysten er fjeldene høiere og vildere, med toppe og tinder, botner og gjuv. Den nordre del optager for størstedelen Svartisen. Større dalfører i denne del af herredet er Glaamdalen, som skiller Svartisens østre og vestre del; den begynder om Torskal- vøtn, 705 m. o. h., og gaar sydvestlig 2O km., gjør saa en bøi- ning mod syd og munder ud i det 2O km. lange Langvatns nord-
