446 NORDLANDS AMT. Hoved veie er der ikke i Hemnes. Veien Elsj)ord-Mos:jøen er en 3 a 4 m. bred vei, som var færdig i 1892. Veidækket er godt, og stigningsforholdene er gode. Stigningen fra fjorden op til Nordli 1:15. Længde inden Hemnes herred er 13 km. Veien over Sjoneidet er en ca. 3 a 4 m. bred vei, færdig i 1873. Den benyttes meget i flsketiden, da man kjører baadene over eidet til Sjona. Veien fra Hemnes til Korgen er en 3 til 4m. bred vei med gode stigningsforhold. Kjørbare veie er: Veien fra OldernPset til F-inbakken langs Leirskarelven; det er god gaardvei. Fra Elsjjorden til Drevasbygden er en brugbar kjørevei. Fra 1Sjøj“osspladsen til Bollermoen kan kjøres med hjulredskab. De fleste stier benyttes som vinterveie i Hemnes herred. Røssaaen benyttes som vintervei stykkevis nedenfor Forsmoen. Hemnes herred var i 1902 delt i 17 skolekredse med 785 undervisningsberettigede børn, l0 lærere, 3 lærerinder. Ifølge skatteligningen udgjorde den samlede antagne in d- tæ gt for 1906 62057O kr., fo rm uen 1724 800 kr. Samlet h erreds skat for 1906 var 42124 kr., fordelt paa 1472 skatydere.. Mo hen-red. þ[o herred (3907.7 km.9, i 189l 4005 indbyggere, i 1900- 4369 indbyggere) udgjør Mo præstexeld og sogn med Nævernes kapel.. Herredet udgjør Mo lensmandsd129trikt og Mo thinglag. Herredets og sognets navn er oprindelig gaardnavn. Mo,. gammelt navn fiIöar, flertal af mör, mo, sand- eller grus- slette, tilhørte i l723 med mere gods hr. magister A. Dass paa Alstahaug Mo kirke ligger ved bunden af Ranenfjord under 66“ 18‘ 36‘‘ nordlig bredde og 30 25‘ 4O“ længde øst for Kristiania ob- servatorium. Herredets stø rste u ds t ræk n i n g fra øst til vest -- rigs- grændsen ved Gargadasoaivve til Høgtuvbræen - er 80 km.,C fra syd til nord 7O km.
