HEMNES I-IERRED. 439 I Kor-gen annekssogn: Gaards-nr. 104, bruge-nr. 4, 1S’olhaug, af skyld 4.66 mark, med 1 husmandsplads. Gaards-nr. 109, Bjurselvmoen, af skyld 4.51 mark. Gaards-nr. 129, Brygfleld, lille, er delt i 2 brug, Brygfleld, lille, hvert af skyld 4.25 mark, med l husmandsplads under brugs-nr. l. Gaards-nr. 130, BoIlermoen, af skyld 4.83 mark, med 2 husmands- pladse. Gaards-nr. 131, bruge-nr. 2, Reinaamoen, af skyld 4.25 mark. Gaards-nr. 14O, Leirskaret, er delt i 4 brug, Jam(jorden, af skyld resp. 4.43, 4.28, 4.37 og 4.02 mark. Gaards-nr. 14l, brugs-nr. 1, Meland, af skyld 4.46 mark. Gaards-nr. 141, brugs- nr. 3, Meland, af skyld 4.92 mark. Gaards-nr. 144, Jerpbakken, er delt i 2 brug, .Ierpbakken, af skyld 4.51 og 4.83 mark, hvert med l husmandsplads. Gaards-nr. l46, Troneset, af skyld 4.78 mark. Gamle gaardnavne i Hemnes herred.“ Heslnesosen. Sidste led er öss, os. Gaarden ligger nær udle- bet af en bæk. Hestneset. Navnet kan sigte til, at stedet engang har været brugt til havnegang for heste, dels har det sin grund i, et der paa eller indenfor neset har været et fjeld, som er blevet kaldt Hesten. Begge forklaringer er mulige her. Men da hest uden tvivl ogsaa har været brugt til dannelse af elvenavne, er det og- saa tænkeligt, at Hestnesbækken, som kommer fra Hestnesfjeldet og falder ud ved gaarde-n, kan have hedt Hestaaen, og at Hest- neset kan være en forkortet Sammensætning af Hestaaneset. Brenne.S“uik. 1ste led maa være genitiv enten af bre)mir eller af brenni. Brennir, en brænder, kunde betyde enten en kulbræn- der (eller paa sine steder en saltbrænder) eller en rydningsmand, en som nedhugger og brænder skog og krat for at opdyrke jor- den. Brmni kunde i betydning være beslægtet med brenna, et ved brænding ryddet sted. Stomviken kommer sandsynlig af stuj’n (stofn), træstubbe. Navnet maa hentyde til, at der paa Stedet har staaet mange træstubber igjen efter omhuggen skog. Leir-vik. Navnet hentyder vel til leret bund i den vik, ved hvilken gaarden ligger. Brattaamoen ligger nær udløbet af en aa, Brataaen, som paa det nederste af sit løb har meget stærkt fald. Vedaaen. Navnet maa egentlig tilhøre den aa, som nær gaarden falder ud i Næverlielven. 1ste led er v‘iðr, træ, skog. Heineset ligger ved kysten af det meget høie nes mellem Leirviken og Skarpsundet. Her er det vel sandsynligt, at 1ste led er adjektivet høg. Var-pen maa vel forstaaes som en sideform af var-p eller
