HEMNES HERRED. 41 7 nedre del helt op til gaarden Jamtjorden er den temmelig bred og bakket; herfra bliver dalen trang og kaldes Leirskaret op til gaarden Tvermoen, videre østover kaldes dalen Leirskarbotn helt op til Okstinderne. Nedenfor Leirskarbotn er der løvskog. Fra gaarden Jamtjorden og nedover er der ogsaa endel naaleskog blandt løvskogen. Leirskardalen er en frugtbar dal. Brygflelddaleri forener sig ved gaarden Bollermoen med Røss- aadalen; i den nedre del er en forholdsvis bred og noget myrlændt dalbund, som især fra Krokmoen bliver trang, og øverst er der en botn, som kaldes Slegda. Ved Krokmoen støder til Brygfjelddalen Bjuraadalen, som gaar op i den sydøstre del af Brygfjeld og i den vestre del af Bjørn- skolten. Siderne i hoveddalføret er bevokset med naaleskog til lidt ovenfor Krokmoen; derfra er birkeskog eller krat. Bleikvaselvens dalføre forener sig med Røssaadalen ved Bleikvaslien ligeoverfor Lilletuen, 509 m.; i den nedre del er der myr i dalbunden og naaleskog paa dalsiderne. Ved Bleikvasfossen svinger dalen nordover og har myrlænde eller vande: Lille Bleikvatn, Køkkenbugten og Bleikvatn ; paa dalsiderne er i de lavere dele naaleskog, høiere op birkeskog eller birkekrat. Fra Bleikvatns nor(løstre bred gaar ()ksfleldelvens dalføre øst- nordøstlig helt op til 0kstindbræen. I den nedre del er løvkrat, længere oppe er dalen trang, men med godt græs, og den be- nyttes til havn. Paa grund af stenskred er dalen farlig, dog benyttes den især om vinteren til gjennemgangsvei fra gaarden 0ksfjeldelven til gaarden Bessedør i Hatfjelddalen herred ved Røssvatn. l Ved Stormyren og Hestmyren forener dalen sig med Kongs- (lalen, der som en flad, myrlændt, bred dal uden større stigning gaar op til og omkring Svartvatn; den har naaleskog og løvskog paa siderne. Landet øst for Røssaaen, der er gjennemskaaret af alle disse sidedale, har mange større og mindre vande, som har udløb imod vest i Røssaaen eller i fjordarmene. ’ Sydlig for Kongsdalen gaar grændsen mod Hatfjelddalen herred paa en høideryg. Her ligger østlig Jørentind, trigono- metrisk punkt, 1035 m., med længderetning fra øst til vest og med steil afheldning mod nord ned mod Kongsdalen. Grændsen mod Hatfjelddalen gaar langsefter høideryggen over Nonshaugen i vest, 794 m. Nonshaugen er mosgroet over det hele, medens Jørenfjeldet er nøgent ovenfor 80O m.s høide og i de steile afhe1d. Mellem Kongsdalen i syd og Bleikvatn i nord ligger paa grændsen mod Hatfjelddalen Kongsjjeld(-t med øverste top 1 129 m. Skravelberget paa sydsiden af Bleikvatn gaar steilt ned til dette; omkring 1870 gik der et stort fjeldskred. 27 - Nordlands amt III. “
