DØNNES HERRED. 365 Syd for kirken mod Storvatn, Altervatn og mod Steim)ik- aasen ligger en større myr med smaa myrtjern. Sydligere følger lave koller og svaberg med smaa myrer imellem. Henimod Stavsengvik(m og Aakervaagen er der endel bakker. Vestlig mod Nebsundet, Røluaag og Titfernes er lange, smale vaager eller valer, mellem hvilke der er revlformede rygge. Fra Rølvaag gaar sydvestover en omtrent 4 km. lang, 0.8 til O.5 km. bred tange, mod nordvest begrændset af Kverva, og endende i odden Volnestangen. Lange tangen er lange, smale, lave aasrygge og mellem disse en lang, smal myrhals. Nordvest for gaardene Titternes ligger med god udsigt og med lidt smaakrat Tifternesaaseme, østre og vestre, 63 og 75 m.; paa “vestsiden er disse aaser meget bratte. Sydlig paa den del af Dønna, der hører til Dennes herred, ligger de temmelig store indsjeer Gleinsvatn og Skeisvatn. Mellem disse og Vaagsuaagen er mest myr; ved gaardene Vaag er en smal bakkeremse ved kysten. Vest for vandene er der fjeldlændt med høider op til 73 m. o. h. Paa grændsen af Here herred ligger Skeisjjel(l, Kamman og Ørntuen, 26O m. hei. Fra Skeisfjeld gaar en lang ryg nordøst- over mod Vaag. Kamman er en skarp ryg mellem Skeisfjeld og Ørntuen; den danner skille mellem Nordvikdalen, Herø og Kammarkdalen. Lange østkysten ligger lave koller med noget bakkeland ved gaardene og pladsene. Ved nordenden af Dønna ligger Utøen som en lav e med et par pladse, 1.6 km. lang fra øst til vest og indtil O.6 km. bred. Paa Dønnas vestside ligger endel eer, som hører til Dennes herred, saaledes Risøen, Risødræggen, Renseen, Aansøen, Sandholmerne, Rølvaagodden, Hestøen med flere. I den aabne vaag øst for Volnestangen ligger Stat-sengeen og længere øst Aakerøen, med 2 gaarde og 2 pladse. Løkta, øst for Dønna, er adskilt fra Dønna ved et 2 til 3 km. bredt fjordstykke. Lekta er l7.30 km. stor, og deraf tilhører den vestre del, 12.02 km.9, Dennes herred, resten Nesne herred. Øen har mange bugter, paa vestsiden sydfra og nordover: Svinviken, Breiviken, samt Søndre og Nordre Hov.S“vaagm. Fra nordøst gaar Sund.s-vaagen ind og fortsætter sydover ca. 2.2 km. i Sundstremmen. Over den største del af een er nøgne aaser med mellemlig- gende myrstrækninger og enkelte dyrkede bakker; ogsaa ved kysterne er der flere steder dyrkbart jordsmon.
