338 NORDLANDS AMT.
Det sydligste punkt af den med Dønmanden sammenhængende tinderad er mest kjendt under navnet Teistadnaveren, 658 m. høi. Ogsaa her staar en liden varde. Alle de andre tinder er let at bestige; saaledes er det ikke vanskeligt at bestige det trigonometriske punkt Dønnestind, 733 m., fra Hæstad eller Hæstadmoen. Fra toppen sees over store dele baade af Søndre og Nordre Helgeland. Mod vest dækkes udsigten noget af de før nævnte lidt høiere tinder Teistadnaveren og Dønmanden. Men disse to fjelde gjør et sterkt indtryk, idet de ligger lige mod og nær, i det samme man naar op til fjeldkammen. Udsigten fra Dønnestind staar over den fra den nordre Syvsøstertind, der er 300 m. høiere og tyngre at bestige. Sydover falder Dønnestind brat mod det trange skar, der skiller den fra Dønmanden, og nordover sænker den sig langsommere og med flere rygge mod det lave, tildels myrlændte strøg syd for Hildsetskarets fortsættelse. Paa den vestligste del af øen naar aaserne op til 290 m. o. h.; de skilles fra Teistadnaveren ved det trange skar, der fra Einvik fører over til Skar. Fjeldet er oftest nøgent; kun i de nederste dale er det tildels mosgroet. Dønmanden er paa øst- og nordsiden ved foden dækket af ur, og her gaar jevnlig skred. Ogsaa paa østsiden af Dønnestind, nede i skaret, er der adskillig ur. Ogsaa her har oftere gaaet skred, og større stykker af fjeldet har ramlet udover. Paa sydsiden af Teistadnaveren er ogsaa ur. Bebygningen ligger mest paa strandsiderne og er nogenlunde jevnt fordelt. Ved Aakvik paa Dønna er der en eiendommelig figur paa vestsiden af den tind, der ligger lige øst for og tæt ved gaarden Stranden. Det er en uhyre profil af en gammel mand med hue paa. Hagen af profilen ligger i en høide af ca. 8 m. o. h. Profilen er yderst karakteristisk og saa stor, at den tydelig kan sees ret vesterfra paa indtil en halv mils afstand. Den ser ud som en medaljon, indrammet i fjeldmassen. Manden græder, og man ser taarerne i hans øine. De stride haarlokker falder ham nedover panden. Naar billedet sees fra den rette kant og paa passende afstand, ser det ud, som om det med kunst er udført i gulgraa sten; profilen staar mod sort baggrund. Ved Aakvik sees en anden uhyre profil bedst, naar man har roet en 50 a l00 m. nordvest fra nøstet i Aakvik. Profilen træder frem i en bergkløft, som da ligger ret i nord. Den sees lidt vest for indgangen til Jobhulen. Profilen har en høide af 50 a 60 m., og den ligner meget tydelig Grundtvigs profll. Øerne omkring Dønna er mange: Skorpen, der ligger ved den nordøstre ende af Dønnessund, kun 0.8 km. øst for Dønna, er 3.5 km. lang og paa det bredeste 2 km.
