2O NORDLANDS AMT. hed af henholdSvis 937 og 2536 tons. I 1905 havde Bodø 12 dampskibe tilsammen paa 1892 tons og 14 seilskibe tilsammen paa 527 tons. - I Bodø er et større dampskibsselskab, Saltens dampskibsseLskab, hvis indtægter, statsbidrag og postbefordringsgodtgjøre1se ikke med- regnet, i 1900 udgjorde kr. 172826.52, statsbidrag var 114875 kr., postbefordringsgodtgjørelse 1320O kr. Den samlede indtægt ud- gjorde kr. 300901.52, udgiften var kr. 263790.49, overskuddet kr. 37 l11.03„ I 1898 satte selskabet igang 2 a 3 ugentlige hurtigruter mellem Narvik og Lødingen eller tildels Svolvær i korrespondance med hurtigruterne sydfra. I 1900 overtog selskabet med statsunderstøttelse en post- førende rute paa Nordre Helgeland De tidligere ruter var til Lofoten-0foten, til Saltdalen, til Folden, til Beieren og til væ- rene, samtlige med Bodø som udgangspunkt Selskabet havde i 1905 4 skibe. Indust“ri. I Bodø er Bodø mineralvandfabrik, oljeklædefabrik, garveri, Nordlands Preserving Co. (overgaaet til aktieselskab i l898), dampfarveri, Bodø teglværk, Nordlands sæbefabrik (oprettet i 1897), Bodø aktiebryggeri (oprettet i 1898), aktieselskabet red- niugsapparatet Tethys (oprettet i 1898), mineralvandfabriken Nord- stjernen (oprettet i 1897). Andre næringsdrivende Selskaber er Bodø dykkerselskab og mekauiske værksted. I Bodø er der dannet et selskab, kaldt Bodø skibsværft og motor-fabrik til fabrikation af Skøiter og motorer. Selskabet har overtaget Bodø skibsværft og skal være filial af baadmotorværk- Stedet «Lysekils mekaniska värkstad» i Lysekil. I 1879 bevilgedes byen et laan, stort 13000 kr., til dræ- nering af de byterritoriet tilliggende betydelige myr-strækninger, som tidligere blev benyttet til havnegang for byens kreaturer. Dræneringen paabegyndtes i l880, og strækningerne bestaar til- dels af god jord, som kan opdyrkes til god græsmark. Kreaturhold samt fjærkræ i Bodø: 1900. 1890 Heste 2 7 28 Storfæ 58 107 Faar 9 2 7 Gjeter 5 28 Svin 2O 9 Høne 358 1 87
