HATFJE1.1)1)AI.E1v HEaBE1). 259 øst indover til rigsgrændsen mellem Hatten, Hatf;jeldet og Knop- fjeldet i nord og Sæterfjeld, Forsfjeld og Arefjeld i syd. “Dal- bunden er paa sine steder temmelig bred; fra begyndelsen af dalen nede ved Vefsenelven og til omkring Nedre Elgsvatn er der græs og skog. Den østre del om Øvre Elgsvatn har græs og mos. Elven strømmer i dalbunden flere steder dybt nedskaaret og synes tidligere at have gaaet omkring gaarden Dalen, saa det nuværende leie er dannet senere. Langs Elgsvatn er merker efter flere vandstande, saaledes ved gaardene Grønlien og Elgsvatn. Fra Elgsvaselven gaar langs Gaards-mark-elven et dalføre østlig til rigsgrændsen. Det er i den vestre del græsklædt med løvskog og temmelig bredt; men kort øst for gaarden Gaardsmarken bliver det som et trangt og dybt gjel. Fra Nedre Elgsvatn gaar sydøstlig Lilleelvens dalføre op til Plister1jernene; det er skilt fra Elgsvaselvens dalføre ved en- ganske lav høide ved foden af Forsjjeldet. Landet fra Elgsvatn og østover-til Forsfjeldet, hvorigjennem de tre elvedrag løber vestover til Elgsvatn, er i det store taget nogenlunde fladt med enkelte mere eller mindre myrlændte strækninger og græsbevokset dalbund. Hvor landet hæver sig, vokser løvkrat og birk. Fra den nordvestre del af Elgsvatn gaar vest- lig Bjørn-dalen som et trang-t gjel eller kløft af 20 til 4O m.s dybde. Unkerelvens, Unkeruatns og Skarmodalens dalføre gaar fra Vefsendalen østsydøst1ig til rigsgrændsen og videre ind iSverige. Gjennem Skarmodalen er den korteste og laveste overgang til Sverige. Høiden er ved Vej’sen ros 416 m. o. h. Dalsiderne er i den vestre del skogbevoksede og græsklædte, medens skraaningerne i den østre del er noget brattere, men og- saa her“ er græs og skog. C Midten af dalføret optages af det store Unkervatn med græsklædte og skogbevoksede skraaninger; i nord og vest er skraaningerne slakere end i syd og øst. Par1tdalen og Ørjedalen, som fra Susendalen gaar østover, ligner hoveddalføret, medens dalene vest for Susendalen er smaa kløfter eller gjel. Tiplingelvens, Tiplingemes og Simskarelvens da(føre gaar vestlig fra Susendalen og Harvasdalen op til Simskarfjeldene. Dalføret er helt op til foreningen af Storskavlbækken og Sim- skarelven forholdsvis bred og delvis myrlændt med en hel del tjern og sjøer; østre og Vestre Tiplingen er de største Dalen er indtil Vestre Tipling græsklædt og løvskogbevokset. Den er ikke bebygget, men benyttes tildels som slaatteland.
