242 NoBm.ANnS A1»1T. I Vefsen har de Angellske Stiftelser eiet jordegods, ialt 109 brugsnummere paa 343.89 skyldmark. Deraf er til 1907 solgt 312.83 skyldmark, og tilbage er 31.06 skyldmark. “ De usolgte gaarde er 10 brugsnummere: dele af Ytre Helle- fjeld, Breimo eller Nilsskog, Kummerneset, Bergsnev, Utnes, Holand. De solgte gaarde er: Søttaren, Bjørknes, Risnes, Rokaasen, Engaasen, Ytre Helle- fjeld, Øvre Hellefjeld, Mellem Hel1efjeld, Guldmoen eller Guld- jord, Høglien; Groftremmen, Aakviken, Aspnes, Myrnes, Aanes, Svart- aasen, SteffenremWmen, Mellem Herring, Nilsmoen, Herringsbotn, Kalvmoen, Almdalen, Østre Herring, Stien og LiIle Smedseng, Brei- vik eller Storvik, Storsmedseng, Østre Mjaavatn, Sovarnes, Strømnes, Tuvnes, Ømmervashoved, Angermoen, Hatten, Bjørkremmen, Øvre Almli, Ytre Almli, Ømmervasbugt, Kummermo, Breimo eller Nils- skog, Blaafjeld, Perjorden, Smalboremmen, Rognryggen, Vashoved, Tømmermyrmoen, Myrmo eller Gulmo, Bratli, Steinhaug, Kummer- nes, Ytre Forsmo, Bratbakken, Bergsnev, Vestre Mjaavatn, Indre Nyland, Utnes, Holand, Myrmo, Søfting, Skaland, Killeraasen eller Tuven. O l d f u n d : Stena]der . . . . 3 Ældre jernalder . . . 1 Yngre jernalder . . . 2 . Sum 6 Fra stenalderen er fund fra HaL9, en pile- eller spydspids af rødbrun skifer, fra Sve)mingdal en skiferkniv, 11 cm. lang, og i herredet er desuden fundet en meisel af sort skifer. Fra den ældre jernalder er paa Ska-land fundet to spiral- ringe af guld, den mindre skudt ind paa den større. En spiral- ring af guld er fundet ved oprydning af et stenet jordstykke paa den øverste gaard, de laa paa samme sted ved en stor sten. Fra den yngre jernalder er ved Almdalselven fundet en ring- spænde af bronce med mangekantede knopper i de opbøiede en- der; naalen var udplattet og bøiet om ringen. Ved præstegaarden paa en høide «Busteinen» er fundet en øks og et bryne. Kirkerne i Vefsen herred er DoIstad kirke, Grane ka- pel og Drevjen kapel. Ve;fsen (Dolstad) kirke er en ottekantet kirke eller rettere en korskirke med ottekantet midtparti; den er af tømmer opført l726, med 900 siddepladse; den ligger 8 m. o. h. Kirken er først bygget i et kors, men er ved tilbygning blevet til en ottekant.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/255
Utseende