TJØTTA HERRED. l99 Halsan, af hal-S-, hals. Det synes sandsynligst, at det sigter til en lang, jevnbred halv-ø, som udenfor gaardene stikker midt ud i Halsfjorden. Husvik betegner vel, ligesom flere andre med hús sammen- satte navne, f. eks. Husøen, Stedet som bebygget i modsætning til andre viker i nærheden. Juvik, gammelt navn Djúpvik. IxÎjerringvik. 1ste sam1nensætningsled, kîjerring, maa her ligesom i en hel del andre navne, som er sammensat dermed, hentyde til, at Stedet engang har været eiet af en enke. Dette navn forekommer hyppig, men saagodtsom kun i det nordenfjeldske. Dyrdalen, sen(lre. 1ste led kan indeholde et elvenavn af en stamme dyr-. Men det kan ogsaa være dýr, dyr, eller mands- navnet Dýri. Vestvaagan. Navnet kan være oprindelig Vé9teinsváyr, “af mandsnavnet Vésteinn. Navarska.ft. Gaarden ligger paa et lavere fremspring af fjeldet Navaren. Skaft er især nordenfjelds et temmelig al- mindeligt fjeldnavn, især brugt om lavere fjelde, som skyder ud fra en høiere fjeldmasse. Opland, gammelt navn Uppland, den høit eller langt inde liggende gaard. Gaarden ligger langt inde i landet ved det vas- drag, som munder ud i Halsfjorden ved Halsan. UkkeU’oren. Sidste led er sandsynlig elvenavnet For-, af for-, rende, fordybning. 1ste led kunde være ugla, ugle. Navnet maa sigte til, at der var tilholdssted for ugler i elvedalen. 1ste led kan ogsaa være ǫklan eller ǫkull, en anke1, enten som ofte sig- tende til en fjeldformation eller til en bøining af elven. Bærøen. 1ste led er maaske ber-, bær, hvorved vel snarest maa tænkes paa multer, bærmyr = multemyr. Haltøen, af trænavnet hasl, hassel. Tangen, af tarm, odde, landtange; gaarden ligger paa nord- spidsen af Rødøen. Rødøen, gammelt navn Rauðøy, har sit navn af den stærkt fremtrædende røde farve paa bergarten serpentin, som danner øens fjeld. Flatøen, gammelt navn Flafey, den flade ø. Skavolden kan være sammensat med et mandsnavn Skaði eller med skaði, skade, sigtende til ødelægge1se, f. eks. ved skred. Hesgaarden. 1ste led er sandsynlig hest. . Halsan. Gaarden ligger paa en smal høideryg mellem to bækkeda1e. Remman, af rimi, langstrakt forhøining, jordryg eller bjergryg. Been, af bær, gaard, er maaske den oprindelige hovedgaard paa Løveen.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/212
Utseende