188 NoRm.ANnS AMT. øerne bruges mest færinger og længere ude paa sjøen til line- fisket otringer. Der kommer kun nogle faa fiskere fra nabodistrikterne. Uerfisket drives med dybsagn og «snik» og er af liden be- tydning og variabelt. Der er to ishuse. Paa Forvik, Tro og Tjøtta er is til isning af fersk fisk. Om sommeren og i begyndelsen af høsten drives sildefiske med garn og not. Udbyttet er meget vekslende. Efter nytaar drager en stor del af befolkningen paa Lofot- fiske; en stor del af dem er baad- og redskabseiere. Efter Lofot- fisket reiser flere til Finmarken paa fiske. Paa ]Høtta og ved Rødøo.s-en kan østers“ trives. Samlet udbytte af fiskerierne i Tjøtta herred: 1902. 1903. 1904. 1905. 19o6. - Kr. W Kr. Kr. Kr. Kr. Fedsildfiske .... -- 8 O00 1 l9 0OO - - SmaasiIdfi8ke . . . - -- - 4 0OO 4 0O6 Laks- og sjøørretfiske . 2 587 199O 3 l97 316O - Andre fiskerier . . .10450 13470 132OO 1lO00 11300 Tilsammen13037 2346o 13å39V 18160i15306 Husfliden er ringe; nogen fremgang blandt kvinderne ër der ved vævning, ski-ædde1-som og andre haandarbeider. Af indutrielle’ anlæg er Bømcaa sagbrug og Visbotns sag- brug, begge i Visten. Tjøtta havde i 1905 11 landhandlere. De vigtigste han- delssteder var Stokka, ForMk. Vevelsta(I, Tjøtta og ‘Skaalv(er. Rettighed til udskjænkning af øl har ikke nogen i Tjøtta. Postaabnerier er: V(W1)eb9t(1d, Visten og Stokkasjøen, Hus- vik, Vistvaagen, Sørnes, Ti-o, T)“øfta, Skaalvær, Høiholm, Skogsholmen. Telefonstationer er der paa (2ffersø, Forvik, Skaalvær, Stokka“s:jøen, TJjøtta og Tro. En dampskibsled gaar paa vestsiden af I-Iamee nordover til Sannessjøen o. s. v., en anden gjennem Vevelstadsu11det ind Vefsenfjo1-d. En godsrute gaar gjennem Lisøraasa til Skaalvær og videre til Herø. Desuden er der en lokalrute.
