VELFJORDEN I-IERRED. I5ð Langj)orden og dens fortsættelse i Foshølelvens dal er paa vestsiden skogbevokset og delvis bebygget, østsiden er steilere og kun paa faa steder bebygget. Strækningen syd for Storbjørja og Lomsdalen og øst for Langfjorden er ogsaa høit land delt ved side- dale, der helst gaar ned mod Lomsdalen og Storbørja. De høieste fjelde ligger paa grændsen mod Vefsen og Bindalen. Bebyg- ningen er spredt, og der er lidet dyrket land. Fjeldsiderne nederst mod Langfjorden, Tettingdalens bund og dalskraaninger og Strøm- fjeldets side mod nord og øst har lidt skog, ellers er landet nøgent. Enkelte steder er fjeldbeiterne noksaa go(le. Fjeldet øst for Langfjorden er nederst bevokset med løvskog og løvkrat med lidt furu og gran. Toppene er som regel dækkede med sten. P Paa grændsen mod Vefsen ligger fra nord mod syd en række høie fjelde: Veiskartimlen, 1034 m., Lauskartinden, ll09 m., øst for Nedre Breivat“n, Breivastinden, 1220 m., alle tre med smaa- bræer paa nordsiden. Breivastind er tillige gi-ændsefjeld mod Bindalen. Andre grændsefjelde mod Bindalen længer“ syd er Bjørn- stokken, 874 m., og Nordre Snejjeld, l0O6 m. Fjeldtoppe øst for Tettingdalen er: Toshølakslen, 69l m., “Ørfinden, 757 m., Dala2mj)el(I, 778 m., Engeviktinden, 845 m., Haak- jjeld, trigonometrisk punkt, 885 m. Paa fjeldsiderne mod Tettingdalen er lavt nede naaleskog og løvskog, men træerne er ikke store. Paa Tettingdalens øStside ligger Lausjjel(I, 745 m., som be- st-iges lettest fra nordvest Sydligere følger Tettingen, 930 m., øst for Tettingvatn. Paa sydsiden af Nedre Breivatn er der lidt løvkrat. Nordøst for Nedre Breivatn ligger Mi(ldagq[jeldet, 887 m.; paa dettes laveste nordre og nordøstre skraaning vokser ved Nedre Grund- vatn gran, furu og birk af smaa dimensioner. DalI)und og dal- sider er nederst græs- og skogbevokset; skogen er tynd og træerne ikke af store dimensioner. I dalen ligger er par gaarde. Tetfingdalen gaar fra bunden af Storbørja sydlig som et trangt gjel op til en høide af ca. 20O m. o. h. Herfra udvider dalen sig og gaar med nogenlunde jevn stigning til Tettingvatn. Storbørja med Granaaselven“S- dal Børjedalen har omkring Stor- børja steile fjeldsider. Ved bunden, hvor Børjedalen gaar op mod nord, er nogen bebygning, og der er i dalbund og paa de lavere dalsider granskog og løvskog. Imellem gaardene Granaasen og Langaasen er endel myrlænde, ligesaa mellem Hjemjjel(let og LangvaIn. ]JOm-9(Z(lZ(3Il-S dalføre gaar fra bunden af Storbørja i østlig ret- ning ind i fjeldmassen. Dalen er syd for ])yraasjjel1l trang, og
