]28 NORDLANDS AnT. Fra stenalderen er i Brønnø fundet en flintspids ved Horn og ved Brømeø en spids af rød sandsten. Fra yngre jernalder er foruden de-almindelige vaabenf11nd ved ‘Strømø fundet 28 mosaikperler og 2 sneldehjul af sten. Ved Skarsaa-s“, eller maaske rettere llIossem, er ved gravninger fundet 3 store sølvringe af omtrent en fingers tykkelse; ved Trælnes i en røs en oval spænde og nedenfor husene paa Indre Torget paa heldingen mod sjøen en liden emaljeret guldring. Paa Strømøen ved pladsen Em)olden er i 3 hauge fundet brynje, sværd, øks, klinknagler i flere rader som efter en baad, tildels med levninger af tøi, et skelet i siddende stilling og en sølvmynt, der smuldrede hen. “ Paa Trælnes har der ved en stenrøs tidligere staaet en mands- høi bautasten, der nu er borte. Der er flere gravhauge, og old- sager skal være fundne der. To store kjæmpehauge er der efter Nordhuus i udmarken ved .4unet, og nogle smaa kjæmpehauge omtaler han paa den vestlige del af Indre Skomo. Nordhuus omtaler, at der mellem Lund og Mo er ruiner af en omtrent 1OO favne lang stenmur med en aabning paa midten; dernæst vises nedenfor paa øvre side af veien en over 50 favne lang forhøining, med en smal grav nedenfor. End- videre stod paa nedre side af veien for omtrent 6O aar siden (det vil sige omkring 1v9o) en 3 alen lang og smal sten, men den blev nedbrudt og bragt hjem til afbenyttelse i gaar-den; no- get længere syd end denne sten stod er 2 firkantede forhøininger med aabning i midten. Længere syd under Moskjellet paa begge sider af veien er mange kjæmpehauge, men de fleste er udgra- vede for længe siden, uden at der for tiden vides noget at være fundet. I udmarken ved Indre Tor-get er efter Nordhuus mange kjæmpegrave, af hvilke to var udgravne, men der fandtes ikke andet end menneskeben og noget forrustet jern, samt et stykke af en gryde (maaske rettere et stykke af skjoldet), der var for- tæret af rust. Brønnø kirke er en korskirke af sten, opført 187O med 65O siddepladse. Brum?øyjar kirhýa var Brønnø hovedkirkes gamle navn. Den nævnes allerede 1386, og en præstiBrønnø nævnes 1334. Kirken brændte ved lynild den 17de Oktober 1772 og 23de december 1866. I 1798 blev sendt et andragende om, at kirken, der var for liden, maatte blive udvidet, hvilket skede saaledes, at bønderne kjørte frem den sten, der behøvedes til ti1bygningen. Missions- fondet bekostede den nye fløi opført i 1800. Kirken unde1-gik en indgribende restauration efter l866, da
