108 NORDLANDS A1uT. sundet samt Tilrem)Íjorden, i den søndre del grændser det til Vik herred og i øst til Veljjorden herred og den nordre del af Vel- “f)“orden. l Eidet mellem gaardene Skille og Eidet deler herredets fastland. Strækningen nord for Skilleeidet har flere mindre fjeldstrækninger, den største er 2lIosakslens ryg, hvis nordre top, 522 m., er trigonometrisk punkt; længere syd paa samme fjeld- ryg er et andet trigonometrisk punkt, 487 m. Fjeldet fortsætter som en smal ryg mod syd og ender i Ramtinden, 321 m. Denne fjeldrygs vestside er steil, nord- og østsiden slakere og græs- eller mosklædt. I høiden er fjeldet goldt og forrevent. Syd for Mosakslen strækker sig en forsænkning, TÞilrem“eeidet, østlig fra gaarden Tilrem mod gaarden Skaaren, og syd for denne forsænkning ligger Tilremshatten, 325 m., fra hvilken en ganske smal ryg sænker sig sydvestover langs Ti-(elvikosen. Vest for Mosakslen og Tilremshatten er en omtrent 1.Ö km. bred, temmelig flad kyststrækning, som dels er myrlændt, dels har mindre knatter. Paa odden øst for TrælvikoSen hæver sig Kisten, l47 1n., og mellem denne og Ramtinden ligger store, tildels skogbevoksede myrer, Skaar-emyrerne. Nordligst i herredet nord for J[ovatn er der tildels fladt og meget myrlændt, og her er to mindre fjelde, Hornsoeddin eller Veten, 163 m., og nordligst paa odden Skatjjel(l, 92 m. “ Paa fjeldet Veten, der ligger vestenfor gaarden Store Horn, holdtes efter Nordhuu-S i krigsaarene 1807-14 næsten bestandig vagt paa visse tider af aaret, og der var opført et vagthus og samlet en hel del brændbare materialer, som i paakommende tilfælde skulde antændes. Landet syd for Skilleeidet er mest fjeldland, hvis høideryg ligger langs grændserne mod Velfjorden og Vik herreder, medens en ryg gaar mod sydvest og ender med Trælneshatten, 565 m., paa odden imellem Nordstrømmen og Torgfjorden. Paa grændsen mod Velfjorden herred ligger her nordfra og sydover Gaasheitinden, 237 m., Staklitinden, 349 m., og Tc)erlij)eld, 456 m. “ Paa grændsen mod Vik herred ligger nordre top af Hest- jjel(let, 583 m., Kraakneshesten, 557 m., Sto);fleldet, 476 m., og Træl- neshatten, 565 m., paa den mod sydvest gaaende ryg. Mod vest er disse fjeldstrækninger steile, den øvre del meget steil, den nedre del er slakere med ur. Paa den mod vest ven- (lende’strækning gaar et næsten fortløbende flaug med mange fremspring og dybe botner, saa adkon1sten til fjeldet fra denne kant er besværlig; det er kun faa steder det gaar an at komme op, saaledes ved Rodal og Kvernes og fra Vedal op til Kvemgroen.
