Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


O vin HERRE1). 95 Havnegangene i Vik herred er tilstrækkelige Fjeld- beiterne øst for Ursjjorden er gode. Der er udslaatter langs fjeldsiderne, samt myrslaatter, ligesom tang og tare bruges til fodring. Husdyrho1d samt fjærkræ i Vik heri-ed: 1900. Heste . . . 167 Storfæ . . l 336 Faar . . . 953 Gjeter . . 63 Svin . . 78 n Høne ........... 1 927 Fædriften er en vigtig næringsvei i Vik herred. Den er gaaet frem i det sidste tiaar, idet ste1let i det hele er blevet bedre. MeIkeproduktionen er i senere tid tiltaget særdeles meget; der sælges noget melk, og Salg af husdyr er af vigtighed. Faareholdet er aftaget 1idt, hvorimod svineholdet er til- taget lidt. Noget kjed og flesk sælges, og meget smør. Heste opfødes til bygdens behov. Faareracen er forbedret, idet der er benyttet avlsdyr af cheviotracen. Smaagriser af bedre racer er kjøbt fra det Trondhjemske. Vik havde i l905 2 meierier: Stensjøen meieri fra 1895, Brekeidet meieri fra 1895, der begge eies af melke- leverandørerne. I 1905 indveiedes 582043 kg. melk, hvoraf til- virkedes 22245 kg. smør. Den skummede melk leveres tilbage til melke1everandørerne; meierierne sysselsætter 1 mand og 2 kvinder, maskinerne drives med damp ved begge meierier. Skogen er mest birkeskog og birkekrat. Paa fjeldskraaningerne indei Ursjjorden samt langs Langvatn, Mevatn og Sausvatn er der endel naa1eskog, væsentlig gran; skog- bestanden er oftest medtagen efter stærk hugst. Paa Kvaløen, 1S’andværøen og Sømnesøen er der noget birk n og birkekrat. Vækster1ighed og dimensioner er snarest gaaet tilbage. Herredet kjøber bygningstømmer og lidt brændeved. Til brændsel bruges mest torv og en del stenkul. Der kjøbes hustømmer og skaaren last. “ MiddelpriSen ni 1905 pr. favn birkeved var 10 k1-., for furu