. H1sTon1E. 927 bestyrede disse kald. Desuden havde han at skibe fisk og tran til Bergen, og hvis reisen gik godt frem og ti1bage, da var han vel hjulpen og kunde leve som en herre. Han havde lange kirkereiser i aaben baad over farlige fjord- stykker; dog blev, heder det, af den grund neppe nogen guds- tjeneste forsømt af ham. Han var en uforsagt mand og sikker i sin tro: Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved, At ham er udvalgt en Begravelses-Sted, Som Menuesken ikke kan finde? Om han ikke bæres af Venner herud, Han kan dog med Mose begraven af Gud Og lukkes saa rolig derinde. Vi bør ei med Jona forandre vor Kaas, “ Men reise saa længe, til Gud sætter Laas For all’ vore Veier og Vandring. Petter Dass havde talrige slægtninge og venner rundt om paa Helgeland; præsten i nabosognet Brønnø var den lærde magister Peter Bredal, og med ham førte han en livlig brevveks- ling paa latin. Hans svoger Steen wirtmand, der ogsaa op- traadte som digter, boede en tid hos ham som huslærer. I Bergen gjorde han bekjendtskab med datidens feirede digterinde Dorothea Engelbretsdatter, og der udveksledes poetiske udgydelser dem imellem. Dass drev, som mange nordlandspræster paa den tid, jægte- brug og skal ogsaa derved have tjent godt. Paa sine jægter reiste han ogsaa til Bergen til stevnen, og han solgte her sin fisk. At han selv stod paa bryggen og so]gte som en anden flskehandler, er vel kun et sagn. I det rige kald blev Petter Dass en formuende mand, skjønt han og havde uheld, som da han i l692 mistede sin îægt med gods, ved hvilken leilighed han opgiver tabet til l4O0 til 150O rigsdaler. Det var den gang ikke mindre end l6 nordlands- jægter, som i august maaned paa hjemveien gik tilgrunde med fuld ladning paa Stadhavet. Min Jægt var i Selskab og stødte derhos, Der foor baade Midler og timelig Gods: O! Gud dig ske tusindfold ÆreI Du togSt det igjen, det du selver mig gav-, Se! nøgen fra Moder og nøgen i Grav, Mit Symbolum stedse skal være. Det er paa dette sted i «Nordlands Trompet», han udtaler sig for anlæg af en kjøbstad i Nordland, skjønt han har lidet haab om, at saa skal ske.
