H1sToB1E. 921 Vistnok omtales ikke ødelæggelsen af Nasa sø1vværk i dette brev af 9de december 1657, men heraf tør neppe sluttes, at brevet er skrevet før sølvværket ødelagdes; thi var dette ødelagt for eksempel i september, vilde det være en velkjendt begiven- hed, som der ingen særlig grund var til at omtale i dette brev. Et sagn henfører Preben von Ahnens tog til høisommeren, til tiden efter olsok, eller til de første dage af august 1657. Da anfaldet skede, var -- efter sagnet -- befolkningen i Silbojokk fraværende paa et marked i Arjepluog, og det var derfor omtrent folketomt paa sølvværket, da Preben von Ahnen kom derhen. Professor Nielsen bemærker, at tiden til at holde marked i Lappmarken er vinteren. Nu holdes Arjepluog marked den 11te februar, og det er rime1igt, at tiden nogenlunde var den samme i Preben von Ahnens dage; efter dette skulde det være en nyere tilsætning, at dette marked skulde været holdt kort efter olsok. Von Ahnen kan have indrettet sin marsch efter dette for at komme til Silbojokk, naar indbyggerne der var borte. Det er vistnok saa, at finnerne holder markeder helst om vinteren, men Preben von Ahnen oplyser selv, at finnerne kom til de norske markeder ved St. Hans og Michaeli, saa finnerne holdt markeder eller deltog i disse ogsaa om sommeren. 1895 traf kaptein Ivar Lund under opmaalingen af grad- afdelingskartet «Nasa» paa nogle gamle leirpladse, der antages at være von Ahnens leirpladse. Af kaptein Lunds beretning til opmaalingen hidsættes et uddrag. Nasa sølvgruber ligger mellem 500 og l0O0 m. øst for rigs- grændsen og ca. 1.5 km. sydøst for Nasa rigsrøs no. 227, Silbojokk smeltehytte laa 47 km. øst for Nasa gruber ved vandet Sttdvajavrre i Arjepluog sogn. Preben von Ahnens tog maa fra Saltdalen af være ført gjennem Lønsdalen. Ved opmaalingen af Lønsdalen fandt kaptein Lund en gammel leirplads ved Straitejoks munding i Lønselven. Leirpladsen var i flere hen- seender forskjellig fra de sædvanlige tomter efter finneleire. Leir-pladsen laa paa neset lige syd for den søndre gren af Straitesjok i en afstand af ca. 5O0 m. fra Lønselven; der var mindst 6 tydelige telttomter paa én linje. Af disse havde de 3 paa den vestre fløi en særegen form, idet de var rektangulære med afrundede hjørner og havde murede ildsteder af samme form, men med langsiden lodret mod telttomtens langsider; disse tomter var nedgravede omtrent i l fods dybde. Den østre fløis tomter var ikke nedgravede og saavel den ydre begrænds- ning som ildstederne havde det for finnetelttomter karakteristiske udseende. Samtlige tomter var nøiagtig ensartet bevoksede, hvilket tyder paa, at de var af ens alder. Ved gravning i ild- stederne fandtes et tyndt askelag, saa tyndt, at det udelukker
