H1sToR1E. 891 var i den brave hr. Vettor Cappellos hus sammen med hr. Hiero- nimo Bragadin; det var dannede og høflige mennesker, og jeg havde det saa behageligt, at jeg ikke kunde have ønsket det bedre. Sammen med de øvrige kjøbmænd forsøgte de paa alle maader at hjælpe mig, saa jeg kunde faa min helbred tilbage. 0, Herre Gud, hvor stor er ikke din naade og dine gaver til os i vor store nød og i fare og under uhyggelige hændelser; fra den yderste elendighed og ulykke blev vi ført til saadan overflod paa alt godt. Dette føler jeg af hjerte, og det siger jeg med min tunge, og jeg skriver det ogsaa ned. Faa dage senere vilde en del af mine folk reise; det var baadsmanden Bernard fra Caglieri, sjømanden Audrea di Piero fra 0tranto, som vilde reise for at indfrie sine løfter; jeg blev igjen med min tro tjener Nicol og skibsmandsgast Aluise di Nasimben i de nævnte herrers hus, og ligeledes Querini og Gradenigo. Da de vilde reise, fik de penge, saa at de ikke skulde have nogen vanskeligheder paa veien. Vi, som var tilbage i London, blev der omtrent 2 maaneder mod vor vilje. De brave kjøbmænd tvang os til at blive, da vi endnu syntes dem for svage og ikke stærke nok. Derpaa blev vi alle opklædte og udstyrede, hver efter sin stand. De vilde. at jeg og de øvrige skulde betragte som gaver de klæder og de penge, som vi lik til rideheste og til reisen; jeg takkede dem, men afslog saadanne gaver, forklarte dem grunden, hvorfor jeg gjorde det, og anbefalede istedet derfor mine kamerater som folk, der trængte hjælp. Da tiden for afreisen fra London kom, og da vi havde sørget for rideheste og fører, begav jeg mig paa vei sammen med den brave hr. Hieronimo Bragadin, en af vore velgjørere. Da vi var kommet over havet, skiltes vi fra en del af vort følge. Det var nogle sjømænd, som skulde ind- frie sine løfter, og hr. Francesco Querini, Piero Gradenigo, en adelsmand fra Kandia, som drog en anden vei. De og vi reiste gjennem Tysk1and, idet jeg og hr. Hieronimo drog over Basel, og i løbet af 24 dage kom vi til den elskede havn i vort fædre- land, det kjære VeneZia; her blev ved Guds medlidenhed min bøn endelig opfyldt ved den hellige St. Augustins mellemkomst; til ham havde jeg stadig i firti dage fromt paa nøgne knæer bedt med sikkert haab og tro om at blive hørt, og min bøn be- gyndte saaledes: O sødeste Jesus Kristus, sand Gud o.s.v. Det var min bøn, at Gud vilde i sin naade lade mig vende frisk hjem og finde mine i god behold; saaledes gik det mig og, saa ære og pris være bragt Herren i evighedernes evighed. Amen. Fioravantes og MichieIes ber-etning. Den af dí Chɔmdo nedskrevne meddelelse om reisen har denne titel:
