HISTORIE. 863 sig for at idømmes streng straf. Kongen lovede endvidere de finner, som modtog kristendommen, visse lettelser i 20 aar. Haalogalands indbyggere havde efter en bestemmelse, ældre end 1250, at holde vagt mod øst eller at forsvare den østre grændse. Den pligt blev byrdefuld, da russernes indfald blev hyppige, og desuden fordi de kongelige ombudsmænd udbød leding, ogsaa naar det var unødvendigt, for at presse ud penge af de ledingspligtige, der maatte løskjøbe sig fra byr- den. Dette vakte naturlig .harme, der endog synes at have be- virket ulydighed mod kongens virkelige bud. Da kongen, vist- nok i de uroligere aar l8lO og 131l, befalede, at indbyggerne i Haalogaland i Stedet for de 14 mindre skibe, som de ifølge den ældgamle bestemmelse skulde holde, skulde bygge to store skibe, et saakaldt fløy og et langskib, fandt de dette besværligt og gjorde forestillinger derimod; de anholdt om, at det maatte blive ved det gamle; flere vægrede sig ved at udrede den skibstold, som kongen vistnok havde paalagt til de nye skibes anskaffe1se. Hirdmanden Agm-und Svade har vistnok forestillet kongen, at det var uhensigtsmæssigt at anskaffe disse store skibe, thi i en for- ordning, dateret Tunsberg den 27de september l815, kundgjorde kongen, at han ifølge Agmunds forestilling og deres egen bøn havde tilbagekaldt befalingen derom, saa at de kun skulde holde saadanne landeværnsskibe, som det havde været gammel skik at holde. Men paa grund af deres ulydighed skulde de udrede den paalagte skibstold. Kongen søgte at standse sysselmændenes utilbørlige færd ved de hyppige ledingsudbud. Det heder, at efter klagemaal fra almuen paa Haalogaland, havde sysselmænd der udbud en, to, tre eller flere gange i løbet af et aar, skjønt det ikke behøvedes og skjønt ingen ufred vari vente; de tyngede almuen ved løsning og peugeudgift for at slippe samme færd, idet de berigede sig selv og sine ombudsmænd; den, som gjorde det, ridder, sysselmand, lagmand eller andre, skulde forfaIde i en bod til kongedømmet af 8 ertoger og 18 mark for hver den, af hvem han bevisligt har faaet løsning. Men rygtet om haaloga- lændingernes gjenstridighed mod kongens foranstaltninger til lan- dets forsvar har nemlig naaet russerne og opmuntret dem til at gjøre nye indfald; det berettes i analerne, at russerne i aaret 13“16 dræbte mange mennesker paa Haalogaland. Dette var sikkert ikke det eneste indfald, de paa denne tid gjorde, men kun det eneste, som tilfældigvis er blevet omtalt. Om kong Haakon foretog noget i denne anledning, vides ikke. Russernes dristig- hed tog snarere til end af. I 1323 var de atter i Haalogaland, anrettede ødelæggelser og brændte endog herresædet Bjarkø. Fra denne tid af hørte de russiske indgreb paa Norges territorium aldrig op.
