802 Nom)1.AN1)s AMT. Det er sandsynligt, at de nordligste dele af vort landi ældre tid aldrig har været gjennemvandret af et folk, som holdt heste og kjør. . Botanikeren Norman har gjort dette sandsynligt ved under- søgelsen af udbredelsen af en plante, krybsoleien (ranunCulus re- pens), hvilken altid udbredes ved husdyrene, heste og kjør,- men ikke ved sau og gjet. I enslige nybygger viser den sig snart paa hjemmejorden og nær boligerne, men mangler forøvrigt i miles omkreds, undtagen kanske langs den vei, som fører til nybygget. Den mangler helt og holdent, overalt hvor heste og kjør ikke kommer hen, og paa alle øer, hvor kjør og heste ikke beiter, medens den kan være stærkt udbredt paa nærliggende øer eller fastlandet, hvor der maatte være bopladse med kreaturer. I lierne udbreder den sig efter fæveiene, og til sæteren følger den kreaturernes spor, men mangler ellers i marken. I Maalselvdalen, der først blev bebygget for vel et aarhun- drede siden, er den udbredt i en smal stribe langs dalbundens vei og bopladse indtil en længde af over 80 km. Dens udbredningsfelt udvides aar for aar, eftersom landets rydning skrider fremad. Sommesteds er dens forekomst kun et kulturhistorisk minde, bopladsene er forlængst forladt, men plan- ten vedbliver at vokse der som et levende vidne om en tidligere bebyggelse. Det er høist paafaldende, hvor lidet planten udspredes videre ved noget af kulturen uafhængigt agens selv i egne, hvor den sandsynligvis er kommen hen for mindst et aartusen tilbage. Plantens hele udbredelse taler neppe til gunst for den an- skuelse, at vore forfædre er indvandrede nord- og østenfra, be- mærker Norman. Udbredelsen af gravhaugene, oldfundene og de gamle gaards- navne viser, at befolkningen i gammel tid i Haalogaland har fortrinsvis holdt til ved havet, og hele deres bedrift er nøie knyttet til dette. Havet og fjordene var i Nordland, som det er det den dag idag trods landveiene, den store færdselsvei, og det er neppe sandsynligt, at dette lands kyster nogensinde har været bebygget af folk, der ikke kunde komme frem over fjerde og sund. For øernes vedkommende, og de var tættest befolket, er dette nødvendigt. Ad hvilke veie nordmændene i den fjerne fortid har fundet frem til sit land, vides ikke, men det sand- synligste turde være, at folk er kommet til Haalogaland og dets fjerde langs leden, der er dækket over den allerstørste del. Fra en vistnok meget sildigere tid har nordmændene bebygget Island“, fø1-ende med sig bohave og husdyr over det vilde hav, og det folk, som først har bebygget det vestlige Norge, har sikkerlig kunnet passere en vid fjord eller en aaben kyststrækning.
