KOMMUNIKATIONSMIDLER. 725 Lofoten og Vesteraalen med 86 postanstalter (postkontorer i Kabelvaag og Svolvær) afsendte gjennemsnitlig 15194 breve fra hver postanstalt. Udenfor de nævnte 5 postkontorer i amtet var der i 1905 fra 272 postanstalter gjennemsnitlig afsendt 9400 breve fra hver postanstalt. Brevskrivningen i amtet i det hele er i 2O aar næsten tredoblet. Som brevskriveude amt (i l900) med 16.87 breve pr. ind- vaaner staar Nordlands amt som no. 2 i rækken af landamter, idet Finmarkens amt med 19.08 breve pr. individ staar som det første i rækken. Kun byamterne Kristiania og Bergen med 53.46 og 35.90 breve pr. indvaaner har flere breve pr. indvaaner. Antallet af postanstalter i amtet og de afsendte brev- mængder i 1886, 1896, 19OO og 1905 sees af tabellen pag. 724. TeIeg1“af Og teIef’011. Den 1ste januar l855 aabnedes for almindelig henyttelse en telegraflinje mellem Kristiania og Drammen. Faa anede da den betydning, som telegrafen vilde faa. I Norge var der i begyndelsen af det 19de aarhundrede et optisk telegrafsystem, tilhørende militærvæsenet, med signalstationer langs hele kysten til Folden. Efter 1814 forfaldt dette hurtig, og et forsøg paa at gjenoplive det i 1848 viste, at de optiske telegrafers tid var forbi, idet den elektriske telegraf holdt paa at udbrede sig og nærmede sig vore egne grændser. En i 1852 nedsat komn1ission foreslog anlæg af te1egrafnet over det sydlige Norge, indtil det trondhjemske. En af disse linjer fra rigsgrændsen ved Fredrikshald til Mandal, anslaaet til 24O O0O kr., bevilgedes i 1854 af storthinget, og den første del af denne linje var den fra Kristiania til Drammen, hvilken som nævnt toges i brug 1ste januar l855. Det var en forbindelse for almindelig ekspedition af «skri- velser». Taksten var midlertidig kun 20 øre for indtil 25 ord med tillæg af 13 øre for ombringelse. Trods den lave takst var brugen af linjen til en begyndelse ring-e: der udveksIedes i de første 3 maaneder ca. 150O «skrivelser» med en indtægt af hen- ved 7O0 kr. Telegrafen, som først blev modtaget med ringe interesse, havde med lethed allerede i 1857 vundet en ganske anden plads i den almindelige mening. Det heder i storthingskomiteens indstil1ing, at den blandt bevilgningerne til kommunil(ations- væsenet vilde stille telegrafen i Spidsen paa grund af dens be- tydning for næringsveiene. Et nogenlunde fuldstændigt telegraf-
