I EVENTYR. 59l eventyr er et finsk, som meddeles hos (2vigsfad og1S’andberg, «Lap- piske Eventyr»: To unggutter havde sluttet den faste pagt, at hverken liv eller død skulde skille deres venskab. Saa døde den ene af dem, og den anden ven lagede til bryllup. Medens han holdt bryllup, huskede han paa, at hans kjæreste ven hvilede i jordens skjød. Da tog han hatten i haanden og sagde til sin brud: «Farvel for en stund. Jeg husker en stærk ed, som jeg har svoret min kjære ven, dengang han var ilive. Nu venter han paa, at jeg indbyder ham til mit bryllup efter aftale. Jeg gaar kun som snarest der bort paa bakken for at hente min ven.» Derpaa gik han. Paa kirkegaarden sparkede han med skoen paa laaget over graven og raabte: «Kjære ven, staa op, nu har jeg bryllup!» Ingen svarede Han sparkede igjen og raabte med høi røst: «Staa op, min ven; min brud og mine gjæster venter paa, at jeg snart skal komme tilbage!» En sagte røst svarede klynkende: «Hvem er du, som uroer mig op af min hvile?» Brudgommen svarede: «Det er mig, som du lovede at komme til bryllup hos.» Da stod han op af graven og gik med sin ven ned til bryllups- huset. Han vilde ikke gaa ind i huset, men staa udenfor døren og se paa, hvis brudgommen vilde love ham, hvad han ønskede. Efter hans ønske tog brudgommen et stykke ren jord til at staa paa; jordstykket maatte intet menneske endda have traadt paa. Brudgommen spurgte ham, om han ønskede noget at nyde. «Ikke noget, som andre nyder,» svarede den anden, «men har du en ny kridtpibe, som intet menneske har havt i sin mund, saa vil jeg røge lidt af den, medens jeg staar der.» Brudgommen gjorde alt, saaledes som hans ven havde befalet. Gjæsten var usynlig for alle bryllupsgjæsterne og for bruden med. Den usynlige gjæst stod en halv times tid og saa paa bryllupsgjæsterne. Saa raabte han til brudgommen: «Jeg har ikke tid mere, jeg maa hjem; for ogsaa der begynder nu bryllup, og jeg skal være kjøgemester.» Brudgommen fulgte ham til hvilestedet, og de kom igjen til kirke- gaarden. Vennen steg ned i graven. Brudgommen kigede ned i graven; der var et stort værelse og mange lys, og han spurgte, om han fik komme ned i bryllupsh11set. Vennen svarede, at han skulde spørge sin herre. Han spurgte da sin herre, og vennen fik lov til at slippe ind. Han steg ned og fik en Stol, som han satte sig paa. Det tyktes ham hygge1igt at være der. Midti værelset stod et rundt bord med l2 lysestager paa, og i disse brændte der lys, og en hel skare dansende bevægede sig lang- somt omkring bordet. Da bad han sin ven om lov til at danse én gang rundt om bordet. «Ja, for én gang kan du nok faa lov,» sagde kjøgemesteren. Da gik han ind i skaren og glemte sin brud og sine gjæster. tDa han havde naaet rundt bordet én gang,
