EvENTYR. 585 lade ham. Gjæsten bad ham blive med ind, men det vilde han ikke. Da saa den døde bød ham til gjæst hos sig, gav han bestemt afslag og slog døren ilaas og gik ned i brudehuset. Alle var de tause, kun bruden havde et muntert aasyn. Om morgenen var der ikke spor at se efter gjæsten; flasken havde han tømt, men mulden var strøet paa gulvet, og konen sagde, at hvis manden var traadt i denne muld, var han kommet i spøgelsets magt; hende kunde den ikke skade; n11 skulde hun feie huset. Dette islandske eventyr har undergaaet en lignende speciel udvikling, skjønt ikke paa langt nær saa stærk, som de tidligere meddelte italienske sagn; men den omstændighed, at den døde ogsaa her optræder som bryllupsgjæst, henfører ogsaa denne formning til den gruppe, som her sysselsætter os. Trækket om den eiendommelige mad og drikke, som sættes frem for den døde, gjenfindes i flere af de følgende versio11er. Typisk for denne gruppe om bryllupsgjæsten er et norsk eventyr fra Hardanger, som foreligger i to formninger, en i As- bjørnsens «Norske Fo1keeventyr» (ny samling), og en i I-Iauk(“næs’ «Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger». Asbjørnsens heder «Venner i Liv og Død»: Der var engang to karle, som var saa gode venner, at de svor hverandre til, at de skulde ikke skilles hverken i liv eller død. Den ene blev ikke gammel, før han døde; en stund efter friede den anden til en gaardn1andsjente, fik hende til kjæreste og skulde gifte sig. Da de bad til bryIlup, gik brudgommen selv til kirkegaarden, der vennen laa, bankede paa graven og raabte paa ham. Nei, han kom ikke. Han bankede igjen, og han raabte igjen, men der kom ingen. Tredje gang bankede han haar-dere og raabte høiere, at han maatte komme, saa han kunde faa snakke med ham. Langt om længe hørte han det ruslede, og endelig kom død- ningen op af graven. «Det var godt, du kom nu,» sagde brudgommen, «jeg har staaet længe her og banket og raabt paa dig.» «-Jeg var langt borte herfra,» sagde dødningen, «saa jeg hørte det ikke rigtig skjelligt, før den sidste gangen.» - xJa. ja, idag skal jeg staa brudgom,» sagde gutten, «og du mindes vel, at vi snakkede om det før, at vi skulde følges og komme i bryllup til hverandre.» -- «Jeg mindes det,» sagde dødningen, «men du faar standse lidt, saa jeg faar flidd mig lidt; jeg er ikke pyntet til at komme i bryllupsfølge.» Gutten havde ilde tid, for han skulde hjem til selskabet, og de skulde snart til kirken, men saa maatte de give lidt taal og lade den døde faa et værelse for sig selv, som han bad om, saa han kunde pudse
