EVENTYR. 567 vil du ogsaa finde, hvor megen glæde djævlene har af det, at Stemmerne hæves uden ydmyghed under salmesangen. Jakobs beretning gjentages sammen med andre af hans elev og yngre samtidige, Stefan fra Bourbon, i hans Værk om de for- skjellige materier, som der kan prækes over («Tractatus de diversis materiis prædicabilibus). Der heder det: Om salmesang. Man kan dele den mundtlige gudstjeneste i mange grupper. Den niende gruppe er salmesangen, med af- syngen af salmer. Men den bør gaa for sig med eftertanke, tydelig, andægtig, rigtig og ikke for langsomt Der er dem, som synger salmer uden opmærksomhed, uden andagt og utyde- lig, sluger i sig salmeversene, saa de bliver uden mening, for- fusker sætningerne, udelader eller fordreier bogstaverne, saa de synger ikke forstaalig, men skriger den ene til den anden som en flok kraaker. For dem kan det eksempel tjene, som magister Jakob beretter: For en hellig mand viste djævelen sig med en fuld sæk paa ryggen. Da han spurgte djævelen, hvad han bar paa, svarede denne, at han kom fra en kirke, hvor han havde samlet sin sæk fuld af stavelser og sætninger, som de havde lusket sig fra ved salmesangen, og ved hjælp af sækken vilde han anklage dem paa dommedag. Fremdeles, jeg har hørt, hvad broder Ganfri(lus de BleveZ fortalte. I bispedømmet skulde en død præst begraves, men han vaagnede fra døden og reiste sig op. Iblandt de skrækkelige ting, som han havde seet, nævnte han ogsaa, at han havde mødt en ustyrtelig masse præsten og geistlige, der var utrolig plaget og bøiet under svære bylter, som de bar paa. Og da han spurgte, hvad de slæbte paa, Saa svarede de, at de bar paa de stavelser og sætninger i salmerne, som de havde udeladt eller udtalt utydelig, og derfor straffedes de saa haardt. I et haandskrift fra l435 eller tidligere i Basel, offentlig- gjort i «Germania», findes nogle versificerede regler for geistlige, hvor ogsaa den slurvede fremsigen af messesangen dadles, og det heder ogsaa her, at djævelen, her kaldet Titynillus, Samler dem. Det heder, at der om dem, som er søvnige, kjede og sløve slusker med bønnerne og gudstjenesten, er der flere vers. De, som mumler frem salmerne og forkorter Davids ord, de var bedre tjent med at tie stille. Om dem gjælder disse vers: Salmestumper i en sæk slæber Titynillus væk. Tusen sække paa en dag ud han bærer paa sin bag. Hvorfor vil du føden æde, naar du synger uden glæde
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/577
Utseende