534 NORl)LANl)S Amt O. Ni(“olaissen, som har nedtegnet visen, beretter, at en gam- mel nordlænding, hvis ung(lomstid faldt omkring l79O, og som sang visen, priste Kristian den syvende: «Seks konger har regjeret i min levetid, men ingen har regjeret saa godt som Kristian den syvende; jeg ved vistnok, at folk nutildags fortæller meget ufordelagtigt om denne konge, men i Nordland mærkede vi ikke noget til de ekstravagancer, man beskylder ham for. I hans regjeringstid havde landet fred og gode dage, og intet kan lastes hos denne konge undtagen af- skaffelsen af helligdagene; men det var jo ikke kongen skyld i, men den onde Struensee og den slemme dronning Karoline, som fik det sat iværk for at bringe en tønde guld ind «i landskassen». Visen lød saaledes: Vor dronning Karoliue Stor sygdom falder i. To munke ifra Frankrig Begjærer hun til sig. Da kongen dette høre faar. Han straks det indfald fik, En munk han selv da være vil Og til grev Marskalk gik. cKom du og jeg skal være munk Og skrifte dronningen.1 Men greVen svar-ed: (xEt igjen Jeg bede vil af l)em. At hvad i dette ski-iftemaal For Eder blir bekjendt, Saa vil jeg blive straffe-n fri Og ikke blive hængt.Þ äHer er min krone og min l1aau(l,?V (åjeusvared kongen da. «Til pant derpaa, at hvor det gaar l)ig intet ondt skal ske. Ifør du dig en mnnkedragt Og kla:d dig udi (len, Som klosterb1-oder du med mig Til slottet reiser hen.ɔ Ihvor de gik, saa hørte de Mnsik og alskens fryd, Ja klokkeklang og messesaug Og al slags herlighed Saa kom de di(l, hvor dronning laa. De begge der nu stod. De faldt paa l-rum og knælede. Som hun dem det tillod.
