Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/522

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


5 I 2 NORDLANDS AMT. dele meget moderne sagn forekommer imidlertid det gamle mo- tiv i følgende form: To finner har under en krig med russerne vist en utrolig skydefærdighed og reddet Sveriges rige. Kongen er blevet bange for dem og vil faa dem aflivet. Han kalder dem til sit slot for at give dem løn for deres tapperhed, men da finnerne kom, befalede kongen, at den ene skulde skyde et æg paa den andens hoved; traf han, skulde finnen faa skyde alle herrer, som var i salen, men traf han ikke, skulde de begge dø. Finnerne blev forfærdet, men det var ikke andet for end at lyde; begge var villige til at have ægget paa hovedet, men ingen vilde skyde. Tilslut sagde den ældste af dem, at siden den anden var yngre og sikrere paa haanden, fik han skyde, og dermed blev det. De lagde ægget paa gamlingens hoved, og finnegutten tog post langt fra ham og spændte buen. Herrerne stod med aanden øverst i halsen, men finnerne tog Gud i sind og tænkte, at var det saa, at de skulde dø, saa blev det saa. Hvis ikke, saa var det ikke noget at være ræd for. Skuddet «smaldt», og ægget gik i tusen beter, og paa flekken skjød finnerne ned alle, som var inde, og reiste hjem. Hvis disse finsk-ugriske sagn skulde have sin oprindelse fra Hemingsagnet eller de andre nordiske fortællinger af denne art, vilde det være vanskeligt at forstaa, at et for finnerne saa velkjendt og hjemligt motiv som skiløbningen var forsvundet ligesaa vel hos dem, som hos de sydligere folkefærd, der har laant sagnet. Det er vistnok ogsaa værd at mærke sig, at der mellem de finske sagn paa den ene side og alle de øvrige paa den anden gjør sig en afvigende opfatning gjældende med hensyn til skyt- terens person; medens de norske sagn og alle, som er afledede af disse, lader skytteren være fader eller onkel eller en ældre broder af den, som bærer æblet paa hovedet, er det i de finske sagn den yngste, som er skytteren, den ældste bærer maalet paa hovedet. Paa den anden side er der en væsenslighed mellem de fin- ske sagn og de tyske og de engelske deri, at begge grupper kun omfatter prøven med mesterskuddet. At afgjøre spørgsmaalet om de finske sagns plads i udvik- lingsrækken er imidlertid neppe muligt med nogen grad af sik- kerhed, saalænge der ikke foreligger flere og ældre versioner af denne gruppe. Indtil videre faar man nøie sig med, at de al- mindelige europæiske sagn om skuddet kan bringes i forbindelse med de nordiske sagn om Heming, Eindride og Toke. UtrOSt8fig1Ie11e. Rundt om langs kysterne af Norge og Sverige findes der sagn om huldrelande, som til sine tider dukker op af havet, men som til dagligdags er usynlige for menneskelige øine.