ovERNATUm.1GE V.‘ESENER OG ovEHTEo. 473 øresneglen, vækker elskov. Naar en mand gnider dem mellem sine hænder, bliver han farlig for hver kvinde, han berører. Padden hævner sig (A1stahaug). Padden kommer ind i husene lidt før den skal kaste sine unger. Man skal da give den klæde “til at lægge dem i, da bliver man fri den. Gjør man den derimod ondt, faar man selv skade. Padden er i slægt med kongen (Alstahaug). Hvis nogen vil hindre lopper fra at komme paa sin krop, skal han vaske sig i den dugg, som falder Sankthansnat, eller ogsaa piske sig over hele kroppen med brændbætte (A1stahaug). Tro om planter. Nogle græs eller straa har den egenskab, at de faar et laas til at gaa op af sig selv, om det end er noksaa fast, naar Planten holdes foran. For at faa fat paa straaet skal man søge redet til gjertrudsfuglen; for dette skyves der en fjæl, men man breder ud nede paa marken et rødt tæppe rundt om træet. Naar fug1en kommer tilbage og ikke slipper ind i redet, saa flyver den afsted efter græsset og holder det foran redet, saa falder fjælen straks ned. Fuglen slipper saa græsset i ilden, for at ikke nogen skal finde det. Men den tror, at det røde tæppe under træet er ild, og den slipper græsset ned paa det. Saaledes faar man fat paa græsset. Mange planter eier kraft mod sygdomme, som hidrører fra forgjørelse eller onde magter. Andre vækster har en kraft, ved hvilken man kan opnaa, hvad man ellers forgjæves .efterstræber. Alvenæveren (li(-hen aptitosa) er en troldplante; den skal plukkes paa steder, hvor ikke middagssolen skinner, og den maa ikke røres med blottet haand. Røger man saa med den, fordri- ver den «troldblaaster», som paa andre kanter af landet kaldes «elveblæst». Ved enerbæret med korstegnet fordi-ives paasatte syg- domme; bygkorn og svov1 kan ogsaa bruges. Med vidje eller pi1 for-drives tandpine; der skjæres en liden kvist af træet, og man stikker med kvisten den syge tand, til den bløder; kvisten skal indpodes i et piletræ. Elskovsblomsten eller «elskovsgras» (orChis maculata) kan vække elskov. Dens brunrøde pletter kommer deraf, a-t jomfru Maria blødte næseb1od over den. -Dens dobbelte rod, hvis ene halvdel synker i vand, medens den anden flyder, ligner to n1en- nesker: Adam og Eva; om den heder det: «Eva synker, Adam flyder». Planten kaldes paa sine steder i England «Adam- and Eve». Koges dens blomst, blade, stilk og rod, faar man en drik, som vækker elskov hos den, som drikker, men denne elskov vil ende med had. K1øver (tri.fol-dum repens) med fire eller flere blade, flrkløver, er en lykkeplante; baaret i en liden pose beskytter den mod
