456 NoH1)1.AN1)S AMT. ham til Kjøbenhavn til froprædiken om morgenen. Da de var kommet halvveis, vilde den slemme blive sin rytter kvit ved at faa ham til at nævne Jesu navn, men hr. Petter truede ham til ikke at gjøre vrøvl, tiden var knap nok, og hr. Petter var fremme i tide og prædikede Saa reiste han lige hjem paa samme maade; thi han skulde prædike juledag i sin egen kirke paa Alstahaug Fanden kom engang ind i kirken og tøiede paa et kalve- skind for at faa plads til navnene paa alle dem, der sov ikirken. Da hr. Petter saa ham nede ved døren, borede han med en syl et hul i en af vindusruderne og befalede ham at krybe ud gjennem det; han bad og tiggede om at slippe, men maatte ud igjennem hullet. Fødsel og barsel. Hvis en kvinde spiser sildepiben, den blanke pibe, som ligger inde i sildens hug (svømmeblæren), skal hun blive frugtsommelig (0foten). Forestillingen om, at kvinder kan blive frugtsommelig ved at nyde noget, er en primitiv og vidt udbredt tro. Den fore- kommer i en eller anden form saagodtsom over den hele verden, fra de ældste og til vore dage. I alle landes eventyr spiller denne forestilling en stor rolle. I det norske eventyr om «Lurvehætte» spiser den barnløse dronning to blomster, som gjør hende frugtsommelig. I et utrykt setesdalsk eventyr blan- der en stedmoder kattehaar i grøden paa den side af fadet, hvor steddatteren skal spise, og datteren bliver frugtsommelig, men føder en kat. Setesdølerne har her imidlertid ogsaa tilføiet en naturligere forklaring I Volsungasaga bliver kong Reres dron- ning svanger ved nydelsen af et æble, som Odin har sendt, og i eddakvadet Hyndljuljóð heder det om Loke, at han ved at spise et halvstegt kvindehjerte paa en gang blev forvandlet til kvinde og blev svanger. I det gammelindiske helteepos «Rama- yana faar en konge fra guderne et kar fyldt med de himme1skes melkenæring. Melken skulde han dele mellem sine hustruer, og alle blev da svangre af den. Den ene føder guden Vischnu i skikkelse af digtets helt Rama. Særlig mærkelig er forestillingen i de finlandske Kalevalasange, hvor jomfru Maria optræder som hed11ing under navnet Mariatta; hun gaar en dag og plukker jordbær paa en braate; af denne nydelse bliver hun frugt- sommelig og føder en søn, som gjør ende paa hedenskabets heltetid. En kone skal ikke under svangerskabet lægge sig ned, naar hun vil drikke af en bæk; hun skal tage vandet i haanden og drikke af den; gjør hun ikke det, bliver fosteret haremundet (Skjerstad).
