ovERNATUR1.1GE vÆsENER OG oV1:-:RTRo. 445 Manden spnrgte: «Hvad vil du Nille-moder?» og fik til svar: «Jeg vil have sne (eller die).» Det sagde, at det var født her, og faderen var Mads Titing. Mads var en husmand paa gaarden, som da var død. Spøgelset sagde, at dets moder var Nille-moder, der havde dræbt det, da det var født, idet hun strubte det med sit haarbaand (flettebaand), og det blev gravet ned i Brands- helleren. Brandshelleren var en stenur vestenfor gaarden. Manden sendte bud efter sine naboer Jon Kirkebygger, Peder Olsen Skjelstad og Peder Stoby, som Nille tjente hos. De hørte om morgenen selv de samme ord, men spøgelset vilde ikke tale, undtagen naar de malte paa en eller begge haandkværnene, og naar Peder Stoby stod og saa under kværnen, sagde spøgelset: «Hvad gløtter du efter?» Nogle dage derefter begyndte det atter at raabe: «Nille-moder! Giv mig noget madI Smaa børn æder gjerne kurv» (d. e. pølse), sagde det. En anden gang raabte det atter: «Giv mig madI» og manden lagde et stykke fladbrød under kværnen. Spøgelset sagde: «Hvad skal jeg gjøre med tø1t brød? Smaa børn kan ikke rede tørt brød alene.» Da lagde manden et stykke smør paa brødet, og da forsvandt det straks. Præsten lod 25de søndag efter trinitatis tøsen kalde til sig og formanede hende til at bekjende, om hun var skyldig, men forgjæves. Han befalede hende da at møde ham paa Skaalvo1d den 16de november. Der formaaede præsten hende til at be- kjende, og h11n bad da om at faa tale med præsten i enrum. Hun aabenbarede da, at hun var skyldig i barnemord for 14 aar siden, som spøge1set angav. Den ]7de november begyndte spøgelset med kasten og buldren i døren og slog til den, som malede paa haandkværnen, med træ og sten i alles nærværelse og paasyn. Præsten lod Nille male paa kvær- nen og stod selv med lys i haanden og lukkede den ytre dør igjen. Men døren aabnedes, og der kastedes paa hende mandens skind- stak og skindærmer, som havde ligget under laas. Præsten tog i døren og holdt den, men spøgelset tog i døren med ham, dog ikke med den styrke, at det kunde slide den fra præsten. Manden og andre slog det til med kjæppe og sten. Præsten fik et slag i nakken af en gammel hose. Det øvede flere saadanne optøier. Da det blev dag, og præ- sten gik ud, hylte det som en liden hund og raabte «N“ille-moder», sagde, at det var en fordømt aand, født her, faderen var Mads Titing og moderen Nille, som fødte det for 14 aar siden og dræbte det med flettebaandet og lagde det i Brandshe1leren. At lede efter benene kunde ikke nytte, fordi de laa i sjøen, idet Nille kastede det ud for Nøstebjerget i havet paa den tid, det rev hendes øie ud og tærede af hende i l4 dage. S
