F1NNER OG RENAVL. 401 «i Tromsø amt nu lider, og bidrage til at fjerne de fordærvelige «bestemmelseri konventionen af 26de Oktober 1905. Hvis dette «ikke lykkes, forestaar der vanskelige tider for vore tornefinner «fra og med indgangen af aaret 1908, da konventionens bestem- «me1ser skal blive gjældende.» « Det er dog ikke tilstrækkeligt kun at sørge for deres sommer- «beite. Som det af Ovenstaaende beskrivelse fremgaar, er deres «vinterbeitesmarker i Karesuando Sogn aldeles utilstrækkelige, og «det er en bydende nødvendighed at forsøge paa at udvide disSe, «saa at man ikke behøver at søge hjælp hos vor østlige nabo, «naar det næste vanskelige fleinaar indtræffer.» «At det”dog under usædvanlig vanskelige veirforhold kan «blive umuligt trods alle anstrængelser at redde finnernes hjorder «fra undergang, sees af det, som hændte vinteren 1905-1906 i «Juckasjärvi, det sydligste af de 2 sogne i Torne Lapmark. Svær « «flein» og usædvanlig dyb sne ødelagde renbeitet inden hele sognet «og foraarsagede overordentlige ødelæggelser. Af de 50-60 00O ren, «som ved vinterens komme fandtes inden Juckasjärvi, omkom efter «beregning af den i lenet værende befalingsmand, omkring 35000 «dyr til én samlet værdi af henimod 5000O0 kr. En mængde «flnnefamilier blev fuldstændig ruinerede, hvorfor den almindelige «ve1gjørenhed maatte træde imellem. Af riksdagen bevilgedes et «beløb af 250000 kr. til at anvendes, eftersom det gjordes nødven- «digt, til anskaffelse af livsfornødenheder og ren til de,som trængte.» Det er oplyst offentlig, at beretningerne om finnernes tab, 35 000 dyr, var overdrevne. Sverige har ved Kar1stadoverenskomsten opnaaet den her- lighed, at kodicil1en af 1751, der efter Finlands afstaaelse ikke er nogen herlighed for Norge, ikke ensidig kan opsiges. At de norske beitesmarker ikke skulde udnyttes af de svenske ren ander- ledes end efter gammel sædvane eller efter 15de juni, synes rime]igt. Før 15de juni kom tidligere ikke svenske ren til Norge efter den svenske kongelige kommission. Denne kommissions indstilling, hvis titel er: «Förslag till förord- ning angående de svenska lapparne och de bofaste i Sverige samt til förordning angående renmärken, afgifna af den dertill utaf kungl. maj:t förordnade komité», 1883, er undertegnet af H. A. IVid- mark, L Annerstedt, WiIl. Farup, P. O. Hömj“eldt, Fr. Tigerhielm. Det heder her om finnerne i Enontekis: «De antages for tiden at eie omtrent 50 OO0 ren, men beites- markerne er meget indskrænkede for et saa stort antal ren. Ren- lavmarkerne er altfor stærkt udnyttede, vaar- og høstbeiterne 1igesaa. Følgen deraf bliver, at mange finner maa tidligere paa vaaren, end før har været sædvane, søge ned til Norge, og at renen i vintermaanederne ikke alene maa føres ned til Muoniona1usta 26 - Nordlands amt. H.
